Brandts bliver til Kunstmuseum Brandts

Brandts bliver til Kunstmuseum Brandts

Brandts - nu Kunstmuseum Brandts. Foto: Kristine Mengel

Brandts markerer enden på flere års flytteperiode med en åbning af ny samlingsfløj, ny udstilling – og et nyt navn.

Under det nye navn Kunstmuseum Brandts kan publikum se frem til fem etager og mere end 8000m2 med klassisk kunst såvel som fotografi og levende billeder. Alt under samme tag i den gamle klædefabrik i Odense.

Der er stor fejring 26. september, og dagen markeres med åbning af en ny samlingsfløj såvel som udstillingen om den legendariske tegneseriehelt Corto Maltese.

Om navneskiftet hedder det:
“Vi skifter navn fra Brandts – Museum for kunst & visuel kultur til Kunstmuseum Brandts. Kunst er i dag også fotografi og levende billeder. Det er vores særlige fokus. Vi har derfor ikke længere behov for at skelne mellem genrerne, men tværtimod også i vores navn at vise folk dybden samt værdien af det levende billede som kunstnerisk udtryk i vores tid”.

Brandts Klædefabrik var det første industrielle område i Danmark, der blev genfødt som kulturinstitution, og kunstmuseet repræsenterer på linje med andre transformerede, industrielle miljøer samfundets rejse fra fra produktion til viden og kultur.

I 2013 fusionerede Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyens Kunstmuseum for at skabe ét stort sammenhængende museum. Samtidig ændrede institutionen sin kurs i retningen af store temabaserede og interdisciplinære udstillinger, såsom udstillinger om selvfremstillinger (Selfie, 2015), om flyvning (The dream of flying, 2016) eller om Science Fiction (into the Unknown, 2018).

Del artiklen

'Brandts bliver til Kunstmuseum Brandts'

Facebook