Ib Geertsen døde dagen før sin fødselsdagsudstilling

Udstilling

Ib Geertsen - Mobiler

4 jun 2009 27 sep 2009

Ib Geertsen

ARoS
Se kort og tider

Ib Geertsen døde dagen før sin fødselsdagsudstilling

Ib Geertsens udstilling på ARoS er er skabt med inspiration i hans ungdomsuddannelse og arbejde som anlægsgartner i Århus. Foto Ole Hein Pedersen

I går morges døde billedkunstneren Ib Geertsen. Og idag åbner så hans fødselsdagsudstilling på ARoS, Ib Geertsen - Mobiler, i anledningen af kunstnerens 90 års fødselsdag.

I januar 2009 fyldte den danske kunstner og modernist Ib Geertsen 90 år. Gennem de seneste 50 år arbejdede Geertsen med at skabe svævende skulpturer – de såkaldt mobiler – som blev hans varemærke.

Geertsens mobiler på ARoS
Frugterne af det mangeårige arbejde kan fra i dag og frem til 27. september opleves på ARoS, hvor museet i samarbejde med kunstneren har lavet en udstilling med netop Geertsens mobiler, for at markere kunstnerens fødselsdag.

Ib Geertsens kunstnerliv
Ib Geertsen var autodidakt kunstner og æresmedlem af Det Kongelige Danske Kunstakademi. I 1985 modtog han livslang ydelse fra Statens Kunstfond.

Han tilhørte gruppen af de såkaldte konkrete kunstnere, der i midten af det 20. århundrede rensede kunstværkerne til et minimum, så kun den abstrakte form stod tilbage.

Ligesom kunstnerkollegaerne Robert Jacobsen og Richard Mortensen kredsede Ib Geertsen om det sagnomspundne Galerie Denise Rene i Paris, som var højsædet for den modernistiske kunst.

I 1947 grundlagde Ib Geertsen sammen med blandt andre Albert Mertz og Richard Winter kunstnersammenslutningen LINIEN II, som siden blev synonym med den danske konkrete kunstscene: et ungt alternativ for eksperimenter med den abstrakte kunst.

I de tidlige år var det maleriet, der optog Ib Geertsen, men ønsket om at gøre formen i billedet tredimensionel og konkret kom i 1949 til udtryk med kunstnerens første mobile. Linjen sprang ud af maleriet for at blive Ib Geertsens primære beskæftigelse til det sidste.

Udstilling

Ib Geertsen - Mobiler

4 jun 2009 27 sep 2009

Ib Geertsen

ARoS
Se kort og tider

Del artiklen

'Ib Geertsen døde dagen før sin fødselsdagsudstilling'

Facebook