Et nyt forskningsprojekt sætter tal på billedkunstnernes indtægter, og det er forstemmende læsning. Rapporten kommer samtidig med en offentlig debat om kunstmuseernes mangelfulde honorering af kunstnere, som udstiller på museerne.
Forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum, ledet af professor Trine Bille fra Copenhagen Business School, har netop offentliggjort to rapporter, der dels beskriver billedkunstneres arbejds- og levevilkår og dels kortlægger kunstmarkedet.
Selvom forskningsprojektet viser, at markedet for billedkunst er vokset de seneste 20 år, bekræfter det med sine detaljerede statistiske analyser et genkendeligt billede af billedkunstneres dårlige arbejds- og indtægtsvilkår.
Lavtlønsdokumentation
Først og fremmest dokumenterer den nye undersøgelse billedkunstneres meget lave indtægter:
Gennemsnitsindkomsten for billedkunstnere i alle aldre er 242.000 kr. Under halvdelen af denne indkomst kommer fra arbejde med kunst. Resten kommer hovedsageligt fra lønarbejde, der ikke er direkte relateret til det kunstneriske virke.
Tallene dækker desuden over en stor ulighed: De få kunstnere, der tjener meget, trækker gennemsnittet betydeligt op. Halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen tjener under 200.000 kr. Og hele 17 procent af kunstnerne har en indkomst på under 100.000 kr. Fattigdomsgrænsen i Danmark 2018 er 117.000 kr. efter skat.
Et af undersøgelsens tydeligste delresultater handler desuden om de yngre kunstneres vilkår. Tallene viser, at den allerfattigste gruppe består af kunstnere, der er dimitteret fra et af de tre kunstakademier de seneste 15 år.
Dyk ned i den store billedkunstundersøgelse:
Billedkunstens økonomiske rum – Pixie-udgave (pdf)
Billedkunstens økonomiske rum – Markedets samlede størrelse (pdf)
Billedkunstens økonomiske rum – Billedkunstnernes økonomiske arbejds- og levevilkår (pdf)
Offentlig debat
De nye tal kommer netop som der faktisk er en offentlig debat i Danmark om billedkunstnernes økonomiske vilkår.
Dels har Claudine Zia på idoart.dk offentliggjort en undersøgelse om kunstneres lønvilkår, dels har radiokanalen 24/7 stillet kritiske spørgsmål til statsanerkendte og offentligt støttede kunstmuseer, der i mange tilfælde ikke betaler honorarer (eller kun yderst beskedne beløb) til de kunstnere, der udstiller. Der er penge til administrationen, til vagter, rengøring etc. – men altså ikke til kunstnerne, der er på plakaten.
Hør blandt andet, hvordan direktør for Aros Erlend Høyersten forsøger at tilbagevise kritikken.
Hør de forskellige podcast på 24/7 her
Læs Claudine Zias undersøgelse om kunstneres lønvilkår her
Kilde: Forskningsprojektet Billedkunstens Økonomiske Rum og BKF
Billedkunstens Økonomiske Rum er udgivet af Copenhagen Business School november 2018 og støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Ny Carlsbergfondet og Bikubenfonden.
