100 meters eksistens på Kongens Nytorv

Udstilling

We’re All Gonna Die – 100 meters of existence

Simon Høgsberg

100 meters eksistens på Kongens Nytorv

Pressefoto, udsnit.

Fra 6. maj lægger Kgs. Nytorv i København plads til en udstilling af verdens formodentlig længste fotografi. Værket er 100 meter langt og er skabt af den danske fotograf Simon Høgsberg.

Billedet hedder We’re All Gonna Die – 100 meters of existence og består af 178 portrætter af mennesker, der går imod og væk fra kameraet under åben himmel.

Alle portrætter i billedet er taget over 20 dage fra samme sted på jernbanebroen Warschauer Brücke i Berlin i sommeren 2007. Kun få mennesker på billedet vidste, de blev fotograferet.

Fra det spektakulære til gadeplanet
Kgs. Nytorv har før dannet rammen om foto-udstillinger i storformat. I 2005 var det udstillingen ‘Jorden set fra himmelen’ af den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand, der prydede pladsen. I 2006 wildlife-udstillingen ‘Spirit of the World’ af den sydafrikanske fotograf Steve
Bloom.

Hvor de to udstillinger viste verden fra en helikopter og fra en tålmodig
dyrefotografs perspektiv, viser Simon Høgsberg den menneskelige eksistens set fra det knap så spektakulære men altid spraglede gadeplan.

Åbningen finder sted den 6. maj klokken 17-19 på Kgs. Nytorv og løber indtil den 28. maj.

Udstilling

We’re All Gonna Die – 100 meters of existence

Simon Høgsberg

Del artiklen

'100 meters eksistens på Kongens Nytorv'

Facebook