Fireårig driftsstøtte til Den Frie

Fireårig driftsstøtte til Den Frie

Den Frie Udstillingsbygning er netop blevet bevilliget økonomisk støtte de næste fire år. Foto: Den Frie

Statens Kunstfond og Kulturministeriet vil yde driftsstøtte til Den Frie Udstillingsbygning i perioden 2018-2021.

Driftsstøtten er på sammenlagt 2.4 millioner kroner om året, og beløbet svarer til den støtte, som Den Frie Udstillingsbygning modtog i de foregående fire år.

Støtten ydes med henvisning til udstillingsstedets betydning for det københavnske kunstliv og til den funktion Den Frie har som platform for danske kunstnersammenslutninger.

”Den Frie Udstillingsbygning har historisk set været et udstillingssted for adskillige kunstnersammenslutninger og er derfor også et naturligt valg som platform for og modtager af statslig driftsstøtte til det formål,” siger formanden for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Gitte Ørskou.

Formanden for Den Frie Udstillingsbygning, Søren Jensen, udtaler:

”Den Frie Udstillingsbygning er glade for den nye driftsstøtte, der er med til at fastholde Udstillingsbygningen som Kunstnernes Hus og understøtte nye kollektive formater. […] Yderligere vil driftsstøtten give mulighed for at videreudvikle Den Frie Udstillingsbygnings profil, bl.a. gennem et Open Call, hvor alle typer af kollektive udstillingsformater fra Danmark og udlandet kan søge.”

Kilde: Statens Kunstfond

Læs mere om udstillinger på Den Frie Udstillingsbygning her

Del artiklen

'Fireårig driftsstøtte til Den Frie'

Facebook