Moderna Museet vil sikre kunsten 1000 år frem i tiden

Moderna Museet vil sikre kunsten 1000 år frem i tiden

Indgangen til Arctic World Archive på Svalbard. Foto: Piql AS.

Hvordan ser verden ud om tusind år? Vil der være et kunstmuseum, og hvilken slags kunst vises der? Hvad vil kunst fra vores tid sige om os i dag, når fremtidens mennesker ser på det i 3000’erne?

Den 23. april lægger Moderna Museet i Sverige en kopi af sin 140.000 objekter store kunstsamling til opbevaring dybt inde i permafrosten på Svalbard.

Moderna Museet har en stor samling af moderne kunst, med nøgleværker fra flere af de vigtigste kunstnere fra det 20. og 21. århundrede. For at sikre kunsten langt ind i fremtiden sender Moderna Museet nu en kopi af deres samling til opbevaring i Arctic World Archive på Svalbard.

Her er samlingen garanteret til at forblive indtil (mindst) år 3020.

Arctic World Archive ligger i en tidligere kulmine, der siden 2017 har fungeret som et arkivsted for materiale af vigtig kulturel og historisk karakter. I dag er et antal kunstværker bevaret i det arktiske verdensarkiv, men Moderna Museet vil være det første kunstmuseum i verden, der arkiverer en kopi af hele samlingen på Svalbard.

”Vi har en samling af moderne og samtidskunst i absolut verdensklasse, og vi er af den opfattelse, at kunsten siger meget om den verden, hvor den blev skabt, og de mennesker, den blev skabt af. Fremtidens menneskehed vil kunne få et billede af, hvem vi var, ved at se kunsten, der blev skabt af os.” udtaler Moderna Museets leder Gitte Ørskou.

Det arktiske verdensarkiv huser allerede blandt andet kopier af Vatikanets bibliotek og Mexicos Nationalarkiv, Edvard Munchs Skriget, Rembrandts Night Watch, Gutenbergs bibel og den britiske gruppe The Prodigys debutalbum Music for the Jilted Generation.

Kilde: Moderna Museet

Del artiklen

'Moderna Museet vil sikre kunsten 1000 år frem i tiden'

Facebook