Giacometti skulptur går under jorden

Giacometti skulptur går under jorden

Pressefoto

Det er dog kun om natten, at skulturen forsvinder fra jordens overflade. Om dagen hæves den igen op foran Holstebros gamle rådhus.

I Holstebro har de et vartegn – en skulptur af den verdensberømte skulptør Alberto Giacometti. "Kvinde på kærre" – i folkemunde kaldt ‘Maren’ – har en anslået værdi af 100 millioner kroner og hun har de seneste måneder stået på Holstebro Kunstmuseum af frygt for, at hun skal lide overlast.

Nu vender skulpturen imidlertid tilbage til sin vante plads foran byens gamle rådhus. Her skal hun sikres med en elevator, som om natten kører hende ned under jorden. Det har byrådet besluttet efter at der har rejst sig et mindre folkekrav fra byens borgere om atter at få ‘Maren’ ud i det fri.

Skulturen har et par gange været udsat for hærværk i nattens mulm og mørke. Med ‘elevatorløsningen’ håber Holstebro, at det er slut med det.

Holstebro kommune erhvervede Giacometti skulpturen i 1966

Del artiklen

'Giacometti skulptur går under jorden'

Facebook