I billedhuggeren Elisabeth Toubros atelier på Østerbro står en model af et helt nyt monument for videnskabskvinden Inge Lehmann. Det store og færdige monument blev afsløret den 15. maj på Frue Plads, nærmere bestemt ud for Universitetsbibliotekets sydvendte gavl. Monumentets nærmeste ”nabo” er den 4,5 m høje portrætbuste af Niels Bohr. Elisabeth Toubros monument måler det samme.
Det siger ikke så lidt om den betydning, som Københavns Universitet her 24 år efter Inge Lehmanns død tillægger hendes videnskabelige indsats, at man nu har rejst et monument for hende. Endelig er Lehmann kommet op i den superliga af naturvidenskabsmænd – og indtil nu kun mænd – som hun hører hjemme i. Det sker i kraft af Toubros symbolske monument.
Kvindeproblematikker
Elisabeth Toubro er en af vores mest fremtrædende billedhuggere. For Ny Carlsbergfondets daværende direktionsmedlem Christine Buhl Andersen lå det lige for at pege på hende til at skabe monumentet. Allerede i sin akademitid i 1980’erne var Toubro optaget af naturvidenskabens erkendelser, som hun integrerede i sine ofte komplekse skulpturer, der rummer et helt nyt formsprog. Samtidig har hun i årtier været involveret i kvindens samfundsmæssige rolle i kulturhistorien og samfundslivet. Hun var bl.a. medinitiativtager til høringen Før usynligheden i 2003 om ligestilling i kunsten. Og i 2013 viste hun udstillingen Uden titel på Møstings Hus, der havde afsæt i fire kvindelige personligheder: Filosoffen Hannah Ahrendt, politikeren Bodil Koch, mystikeren, lægen, komponisten og abbedissen Hildegard af Bingen samt Bjergbestigersken fra J.F. Willumsens ikoniske maleri (1904 og 1912).
For langt de fleste danskere var Inge Lehmanns navn ukendt, indtil DR i programserien Store danske videnskabsfolk i 2015 viste en udsendelse om denne banebrydende, forsker i verdensklasse. Selv om Lehmann var en fremragende matematiker, blev hun på grund af sit køn kørt ud på et sidespor. Men hun var sej og vedholdende, og i 1936 sandsynliggjorde hun – helt uden brug af computere – at Jorden måtte have en fast kerne. At hun endte med at blive en berømt forsker i USA, skyldtes, at hun blev tilknyttet NASA, da hun havde nået pensionsalderen. I USA fik hun en fornem karriere hos NASA. I kraft af sin ekspertise som seismolog hjalp hun under den kolde krig amerikanerne med at registrere russernes atombombesprængninger.
Jordens indre
Nu har Elisabeth Toubro til Københavns Universitet skabt et monument for Inge Lehmann. Det er ikke nogen gængs portrætbuste, hvilket man heller ikke kunne forvente af Toubro. Ikke desto mindre har hun på den ene side af soklen indhugget konturerne af Inge Lehmanns ansigt med en let, modernistisk konturlinje ud fra de få fotografier, der findes af Lehmann. Det bemærkelsesværdige ved monumentet er, at det fremstiller Lehmanns epokegørende opdagelse af Jordens indre som en fast kerne på en stilisereret og dog illustrativ måde. Det sker på selve soklen, der bliver bærer af fortællingen. Vi talte med Elisabeth Toubro kort før afsløringen.
”I 2015 blev jeg ringet op af Ny Carlsbergfondet, der opfordrede mig til at lave et monument for Inge Lehmann. På Københavns Universitet havde man ønsket at rejse det første monument for en kvindelig forsker, og man havde i den forbindelse afholdt en afstemning, der faldt enstemmigt ud til fordel for Inge Lehmann. Jeg svarede, at jeg ikke ville lave en portrætbuste. Det giver ingen mening i dag, og desuden har man kun få fotos af Lehmann, taget med meget lange tidsintervaller. Denne præmis blev øjeblikkeligt accepteret.
Først brugte jeg megen tid på at sætte mig ind i Lehmanns forskning, og dernæst lavede jeg mange forskellige udkast. Til sidst stod ”billedet” klart for mig, og jeg forelagde udkastet for Ny Carlsbergfondet, som godkendte det. Men det var ikke gjort med det. I alt skulle forslaget gennem fem instanser – bl.a. forelægges initiativtageren bag projektet, vicerektor Lykke Friis og hele rektorkollegiet – før det var endeligt vedtaget. Det gik heldigvis lige igennem.”
En bunden opgave
Det er en super bunden opgave for en kunstner at skabe et monument til et så betydningstungt sted som Frue Plads. Alt er her fredet kulturarv, så man må holde tungen lige i munden og tænke stedet med. Elisabeth Toubro har skabt et jordskælv, der bølger diagonalt ned gennem soklen, som er i sort diabas. En jordskælvsbølge ser i virkeligheden anderledes ud, men Elisabeth Toubro har benyttet et billede, som folk kan forstå. Og så er der en bemærkelsesværdig ”figur” midt på søjlen.
”Man mener, at der er et stort jernkrystal inde i midten af jorden. Et jernkrystal er bygget af oktaeder, hvis aftryk jeg har fået hugget ind i soklen. Kernen er fremstillet som en halvkugle, så vi kan se ind i den.”
Portrættet vender ud mod hjørnet af Fiolstræde og Frue Plads. Inge Lehmanns navn er – på samme måde som de øvrige buster på pladsen – tilføjet et lille bronzeskilt. Bølgen er fremstillet i grønpatineret bronze og starter over soklen. Bølgen er den ”figur”, som skaber handling og dynamik i skulpturen. Det er et meget moderne monument, som er nøje tilpasset den historiske plads. Værket indskriver sig såvel i kunsthistorien som i historiebøgerne som det første monument for en videnskabskvinde i Danmark. Skabt af en kvindelig billedhugger. En lille men vigtig revolution.
