Kan kunsten lave mindesmærker i dag?

Kan kunsten lave mindesmærker i dag?

Niels Hansen Jacobsen: Modersmålet, 1903. Et mindesmærke over det danske spog i den symbolladede skulpturpark ved Skibelund Krat. Foto: David Fox.

Vis billedserie

Udstilling

Magt Minder Mennesker - Mindesmærker i dag

6 sep 2014 22 feb 2014

Elisabeth Toubro, Leif Sylvester, Morten Stræde, Kenn André Stilling, Helen Schou, Carl Frederik Reuterswärd, Finn Reinbothe, Sven Rathsack, Kirsten Ortwed, Bjørn Nørgaard, Knud Nellemose, Naomi Natale, Kirsten Lockenwitz, Victor Lind, Daniel Libeskind, John Kørner, Niels Hansen Jacobsen, Jenny Holzer, Jens Haaning, Antony Gormley, Jonas Dahlberg, Peter Eisenman, Ákos Eleöd, Elmgreen & Dragset, Gottfred Eickhoff, Claus Carstensen, Sophie Calle, Herman Wilhelm Bissen, Michael Arad, Mette Agerbæk

KØS - Museum for kunst i det offentlige rum
Se kort og tider

Der er udgivet et større katalog til udstillingen.

23. januar 2015 afholdes et stort internationalt seminar med arkitekt Michael Arad og professor James E. Young.
Mere info på koes.dk

KØS har været på Danmarkstour for at diskutere mindesmærker med danskerne og fokuserer i en aktuel udstilling på mindesmærket som kunstform i dag. En god lejlighed til at reflektere over mindesmærker i dag og om kunsten som erindringsbærer. Det konstateres, at tiden både er præget af mindesmærkemani og en æstetik præget af fravær.

Mindesmærkets comeback
Hvor end vi går, er vi omgivet af kunstværker af typen mindesmærker. Uanset om vi er klar over det eller ej, har de til funktion at minde os om noget, der er gået forud, og som angiveligt har (eller har haft) noget at sige os i dag. De kan være store og monumentale, som udtrykt i ordet ’monument’, eller små og underspillede som i en lille sten, der lige akkurat får os til at standse op. De kan markere fællesskab gennem sejre og fremskridt eller mane til eftertanke om en fortid, vi absolut ikke ønsker gentaget, men som vi alligevel ikke kan eller bør slippe.

Mens mindesmærket har været en hovedgenre gennem århundreder, har den moderne kunst ignoreret markeringerne af en fælles fortid og i stedet dyrket det nye og det individuelle udtryk. Mindesmærker har været set som en corny oldies-genre, noget med irrede rytterstatuer, bautasten eller endda totalitaristisk kitsch.

Michael Arad: 9 11 Memorial, Reflecting Absence, 2011 New York. Foto: Joe Woolhead, © Joe Woolhead, Courtesy of Handel Architects LLP New York.
Michael Arad: 9 11 Memorial, Reflecting Absence, 2011 New York. Foto: Joe Woolhead, © Joe Woolhead, Courtesy of Handel Architects LLP New York.

Der er dog ved at ske noget. Siden år 2000 har de to mest omtalte kunstværker i verden været mindesmærker i form af Mindesmærke for Europas dræbte jøder, opført i Berlin af arkitekten Peter Eisenman i 2005 efter over ti års diskussioner, og The National September 11 Memorial & Museum indviet i New York i 2011 (monumentet, skabt af arkitekt Michael Arrad) og 2014 (museet, skabt af arkitekt Daniel Liebeskind) som den endelige form af ti års diskussion af, hvordan terrorangrebet i 2011 skulle erindres. På et mere abstrakt plan har erindring og spørgsmålet om fortidens betydning været et hovedtema i samtidskunsten, som de seneste udgaver af Venedig Biennalen og Documenta er eksempler på.

Peter Eisenman: Mindesmærke for Europas dræbte jøder, 2005. Foto: Stiftung Denkmal, Marko Priske.
Peter Eisenman: Mindesmærke for Europas dræbte jøder, 2005. Foto: Stiftung Denkmal, Marko Priske.

Kender du dit monument?
Også i Danmark er der et nyt behov for at erindre gennem kunsten. I 2011 blev det store Monument for Danmarks internationale indsats efter 1948 indviet på Kastellet i København. Kunstneren bag var Finn Reinbothe, som blev udvalgt blandt 6 inviterede forslag. Som et mindested, der skal være i konstant brug, og som et synligt udtryk for den danske stats ageren i verden, må det være et af de vigtigste kunstværker fra vores tid, selvom eksempelvis John Kørners malerier, der fortolker samme engagement, er langt oftere gengivet og debatteret. Det bør være et værk, som folk i det mindste ved findes, og som i kunstkredse er genstand for noget mere debat og respons.

Finn Reinbothe: Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948, 2011. Foto: Jens Markus Lindhe
Finn Reinbothe: Monument over Danmarks internationale indsats efter 1948, 2011. Foto: Jens Markus Lindhe

Udstilling om danskernes mindesmærker
Et andet udtryk for, at mindesmærker er værd at mindes, er KØS’ aktuelle udstilling Magt. Minder. Mennesker. Mindesmærker i dag og ikke mindst den foregående landsdækkende undersøgelse af danskernes mindesmærker. Udstillingen har ikke slæbt mindesmærkerne ind på museet, men søger at præsentere forløbet omkring at skabe mindesmærker i dag gennem skitser, forskellige modeller og tanker bag for eksempel det ovennævnte monument på Kastellet.

Der tages udgangspunkt i, at tab og traume ofte er anledning til at skabe mindesmærker, men konstateres også, at fred og fremtid er temaet i en del af de nye mindesmærker. Særligt i delen “Konflikt og konsensus” referes til ældre mindesmærker som Danmarks mest omstridte mindesmærke, Istedløven, der for få år siden ved en symbolsk handling blev ført tilbage til sin oprindelige placering på Flensborg Kirkegård. Et forsøg på en aktiv omfortolkning fra nationalt krigsmonument til forbrødrende fredsmonument.

Museet har også arrangeret en ”Danmarkstour” med underholdende debatmøder ved forskellige mindesmærker rundt over land og by. Den kvikke form med populære entertainere som værten Torben Steno og optrædende som rapperen Per Vers er et tegn på fornyet street credibility til mindesmærkerne – og måske, at de netop har brug for en smart lancering for at vække interesse.

Peter Eisenman: Mindesmærke for Europas dræbte jøder, 2005. Foto: Stiftung Denkmal, Marko Priske.
Peter Eisenman: Mindesmærke for Europas dræbte jøder, 2005. Foto: Stiftung Denkmal, Marko Priske.

En tavs kunst
Omkring udstillingen fornemmes to tendenser. For det første at mindesmærker og det at beskæftige sig med historien og erindringen ikke bare er blevet et legalt emne, men ligefrem en boomende (mega)trend. For det andet, at særligt de store og mest promoverede mindesmærker er påfaldende tavse. Det er faktisk ikke til at se, hvad der er foregået i nogen af de ovennævnte tilfælde. De siger ikke noget om fortiden, om vi skal lære af den, kæmpe for noget eller er et andet sted i dag. Hvis de maner til noget, er det stille eftertanke og måske at gå rundt i dem. Netop det rumlige går igen i den internationale stil for mindesmærker, som anses som korrekt og passende.

Erindringsarkitektur kunne derfor være en mere rammende betegnelse. Og faktisk er både 9-11 Memorial og Holocaust-momumentet opført af arkitekter. Så trods ny interesse for mindesmærker melder spørgsmålet sig: Kan kunstnere lave mindesmærker i dag?

Jonas Dahlberg: Mindesår, vinderprojekt til Utøya-mindesmærke, Sørbråten, Norge, 2013. Foto: Jonas Dahlberg Studio, courtesy of KORO Public Art Norway.
Jonas Dahlberg: Mindesår, vinderprojekt til Utøya-mindesmærke, Sørbråten, Norge, 2013. Foto: Jonas Dahlberg Studio, courtesy of KORO Public Art Norway.

 

 

Vis billedserie

Udstilling

Magt Minder Mennesker - Mindesmærker i dag

6 sep 2014 22 feb 2014

Elisabeth Toubro, Leif Sylvester, Morten Stræde, Kenn André Stilling, Helen Schou, Carl Frederik Reuterswärd, Finn Reinbothe, Sven Rathsack, Kirsten Ortwed, Bjørn Nørgaard, Knud Nellemose, Naomi Natale, Kirsten Lockenwitz, Victor Lind, Daniel Libeskind, John Kørner, Niels Hansen Jacobsen, Jenny Holzer, Jens Haaning, Antony Gormley, Jonas Dahlberg, Peter Eisenman, Ákos Eleöd, Elmgreen & Dragset, Gottfred Eickhoff, Claus Carstensen, Sophie Calle, Herman Wilhelm Bissen, Michael Arad, Mette Agerbæk

KØS - Museum for kunst i det offentlige rum
Se kort og tider

Der er udgivet et større katalog til udstillingen.

23. januar 2015 afholdes et stort internationalt seminar med arkitekt Michael Arad og professor James E. Young.
Mere info på koes.dk

Kommentarer

Del artiklen

'Kan kunsten lave mindesmærker i dag?'

Facebook