Hvad kan mediebranchen lære af en konceptkunstner?

9 nov 2008 10 nov 2008

Colonel

Dansk Journalistforbunds Fagfestival finder sted den 9. og 10. november i Odense Congress Center.

Hvad kan mediebranchen lære af en konceptkunstner?

Colonel i aktion under Venedig Biennalen 2007. Foto: Jan Falk Borup

Thierry Geoffrey alias Colonel, som er kendt for sine tv-programmer på DR2 og en række opsigtsvækkende performanceprojekter, deltager som huskunstner på Fagfestival for journalister.

Som Fagfestivalens enfant terrible træder Colonel i karakter som kunstnerisk mediekritiker. Han vil kommentere på, hvad der debatteres på festivalen ud fra en kunstners synspunkt. Colonel vil også lede journalisters opmærksomhed hen på, at der er andre researchmetoder end dem, der til dagligt bliver brugt i redaktionslokalerne.

Colonel vil benytte sig af den aktuelle, daglige nyhedsstrøm, ændre den og sætte nyhederne ind i en anden kontekst. ”Jeg vil demonstrere, hvordan en kunstner arbejder og fortælle journalister, at der er andre måder at lave research på”, siger han.

”Jeg bruger min følsomhed, intuition og følelser i mit arbejde som kunstner, og journalister bruger andre metoder i deres arbejder. Jeg vil gerne promovere et mere poetisk niveau og skabe en forbindelse mellem journalister og kunstnere. På en vis måde kan man sige, at jeg gerne vil have, at vi bliver venner,” griner Colonel.

Dansk Journalistforbunds Fagfestival samler ansatte, freelancere og arbejdsgivere fra hele branchen for medier og kommunikation. Fagfestivalen finder sted hvert andet år.

9 nov 2008 10 nov 2008

Colonel

Dansk Journalistforbunds Fagfestival finder sted den 9. og 10. november i Odense Congress Center.

Del artiklen

'Hvad kan mediebranchen lære af en konceptkunstner?'

Facebook