Ugens kunstner – Rune Bosse

Ugens kunstner – Rune Bosse

Rune Bosse: Det konstantes forandring, 2017. Kunstforeningen Gl. Strand: EXTRACT. Foto: Alastair Philip Wiper

Billedserie

Du kan læse vores øvrige portrætter i Ugens Kunstner-serien her.

Rune Bosse søger i sin kunstneriske praksis nye forbindelser til naturen i og omkring os. Lige nu er han aktuel med udstillingen Ur- på Galleri Jacob Bjørn.

Rune Bosses praksis har naturen og dens flora som omdrejningspunkt. Med nænsomhed, tålmodighed og præcision indsamler Bosse variationer af naturmateriale og benytter dermed naturens gevækster som – og i – værker. Hvad enten det er kunstnerens formål at præservere eller modificere naturens flora, er resultatet altid et værk, der har jordens forgængelige produkter som kerne. Resultatet bliver en dialog mellem Bosse og naturen om menneskets relation til denne. En dialog, som forgrener sig ud i diverse værktyper i kunstnerens praksis – lige fra land art-værker, hvor selve værket består af en stedspecifik modifikation af et stykke natur, til klorpåvirkede planter hvis liv og farve, kunstneren trækker ud, og som så danner grundlag for efterfølgende fotoværker.

Rune Bosse
Portræt af Rune Bosse. Foto: Sean Smith

Da Rune Bosse dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016, vakte han opsigt med værket Tempus circularis. Fagus sylvatica; et bøgetræ filet ned til en tykkelse på 2-3 mm, samlet på ny af brudstykker fra alle fire årstider og ophængt i en stor installation. Værket krævede, at Bosse i løbet af et år gik ud i skoven hver tredje uge for at indsamle sit materiale: dele af træet i dets forskellige stadier.

Hvad enten han nedsænker planter i klor for at trække farven (klorofylen) ud af gevæksten og dermed lader plantens ’skelet’ stå tilbage for at afsløre dens struktur eller tørrer forskellige typer træer for at skabe et ’ur-træ’, lader Bosse sig altid omfavne af det naturlige materiale i sine værker. Den type dedikation til naturen kræver omhu og en vedholdenhed, der til tider har rituel karakter med den gentagende indhentelse af planter og træer til skabelsen af værker. Med følsomhed og nærvær lader han sig forbinde med naturen og deler og samler verden på nye måder. En tilgang, der kan sammenlignes med videnskabsmandens dedikation i laboratoriet.

Rune Bosse
Rune Bosse: Tempus circularis. Fagus sylvatica, 2016. Charlottenborg: Afgang. Foto: David Stjernholm

I den aktuelle udstilling Ur- har Rune Bosse lagt vægt på begrebet ‘ur-plante’, hvis konceptuelle grundlag stammer fra Johan Wolfgang von Goethes (1749-1832) Ur-phänomen-teorier, som Bosse til denne udstilling har brugt som katalysator til skabelse af nye værker. I disse værker har Bosse indsamlet grene, stammer og rødder fra forskellige planter/træer og sammensætter disse i nye konstellationer til ”ur-planter”, hvor de forskellige sorter danner ét helt træ eller plante. Én ny gevækst, som symboliserer hele naturens kraft.

Læs interviewet Rune Bosses poetiske oprør her

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)

Rune Bosse
Rune Bosse: Urbaum #2, 2019. Galleri Jacob Bjørn: Ur-. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: Plant Memorie, detalje, 2019. Galleri Jacob Bjørn: Ur- Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: Plant Memorie, digging with a new friend, Måløv, Denmark. (Petasites hybridus) #2, 2019. Galleri Jacob Bjørn: Ur-. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: Plant Memorie, detalje, 2019. Galleri Jacob Bjørn: Ur- Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: Plant Memorie, detalje, 2019. Galleri Jacob Bjørn: Ur- Foto: Jacob Bjørn Galleri
Rune Bosse
Rune Bosse: Ur-Planze (Novemberr #2), 2018. Galleri Jacob Bjørn: Ur-. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: The Root Lab, 2017. Aros: The Garden. Foto: Rune Bosse
Rune Bosse
Rune Bosse: The Root Lab, 2017. Aros: The Garden. Foto: Rune Bosse
Rune Bosse
Rune Bosse: Plant Memorie, break at the ocean after teaching, 2016. Code Art Fair. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: Plant Memorie, new Years eve in the workshop, 2016. Code Art Fair. Foto: Galleri Jacob Bjørn
Rune Bosse
Rune Bosse: Tempus Circularis Fagus Sylvatica, 2016. Charlottenborg: Afgang. Foto: David Stjernholm

Rune Bosse er uddannet fra Skolen for Tidsbaserede Medier ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og fra Olafur Eliassons eksperimenterede kunstskole, Institut für Raumexperimente i Berlin.

Bosse har blandt andet udstillet på gruppeudstillingen Festival For Future Nows på Hamburger Bahnhof i Berlin og Aros-Triennalen The Garden.

Derudover blev han håndplukket blandt de mest talentfulde kunstnere fra det danske og internationale kunstakademier til udstillingen EXTRACT hos Kunstforeningen GL Strand i 2017.

I 2018 blev Rune Bosse tildelt Remmen Fondens Kunstpris.

Roulette Russe har netop udgivet en samtalebog med Rune Bosse i serien SPOR. Læs mere om den her og køb den her

Billedserie

Du kan læse vores øvrige portrætter i Ugens Kunstner-serien her.

Del artiklen

'Ugens kunstner – Rune Bosse'

Facebook