Det skal du se! uge 49

Det skal du se! uge 49

Annesofie Sandal: Chronos (Composed), 2016. Del af udstillingen 3D Female på Viborg Kunsthal. Pressefoto

Viborg Kunsthal
8 dec – 25 feb 2018  3D Female
3D Female søger mod en fysisk, tredimensionel forankring i verden som modsvar til nutidens fastlåsthed foran computeren og mobiltelefonen. Det er materialiteten og sanseligheden, der er på spil, men også kønnet – repræsenteret gennem de ni kvindelige kunstnere.

Ceresbyen 1A
9 dec – 10 dec  Ivan Murzin: Where can I study the glass bead game?
Russiske Ivan Murzin udforsker tilblivelsen af kunstneren – og særligt grænserne mellem aktørerne i den kunstneriske uddannelse og udviklingen af kunstneren som et projekt. På åbningsdagen vil der blive serveret borsjtj og være filmvisning.
Fernisering lørdag 9 dec kl 18-21

KH7 artspace
9 dec – 22 dec  Palestine On My Mind
Med en fælles tematisk front, der undersøger grænser, solidaritet og oversættelse med palæstinensiske rødder, mødes filminstruktør Dima Abu Ghous og billedkunstnere Sami Zarour, Bashar Zahour, Tanja Nellemann Kruse og Lise Skou på KH7 artspace.
Fernisering fredag 8 dec kl 16-18

Ahmet Öğüt: Bakunin’s Barricade, 2015. Pressefoto

Kunsthal Charlottenborg
7 dec – 18 feb 2018  Ahmet Ögüt: No Protest Lost
I sin første soloudstilling på dansk jord kredser den kurdiske kunstner Ahmet Öğüt om protest og aktivisme – fra internetaktivisten Aaron Swartz til den revolutionære anarkist Mikhail Bakunin – og individets rolle i samfundet.
Fernisering onsdag 6 dec kl 18-20

Kunsthal Charlottenborg
7 dec – 17 jan 2018  Forms of Entanglement
Samme sted sættes et række refleksioner i gang over klodens tilstand og fremtid, indfødte folks modstand og overlevelse, ikke-europæiske erkendelsesteorier og arternes indbyrdes afhængighed i udstillingen Forms of Entanglement.
Fernisering onsdag 6 dec kl 18-20

Nordatlantens Brygge
8 dec – 4 feb 2018  Bjarne Werner Sørensen: Panorama
I udstillingen Panorama har dansk-færøske billedkunstner Bjarne Werner Sørensen givet sig selv benspænd eller ladet tilfældighederne råde, hvilket har resulteret i en række abstrakte, energiske og musikalske oliemalerier og værker i laserudskåret pvc.
Fernisering fredag 8 dec kl 16-18

EKS-rummet
9 dec – 17 dec  Jette Ellgaard: Svenskehusene
Jette Ellgaard dykker ned i en del af historien, som mange danskere ikke kender til. Videoværket Svenskehusene udforsker bombardementet og besættelsen af Bornholm i befrielsesdagene i 1945, hvor Danmark svigtede, men Sverige hjalp.
Fernisering fredag 8 dec kl 16-20

Kommentarer

Del artiklen

'Det skal du se! uge 49'

Facebook