Det skal du se! uge 3

Det skal du se! uge 3

Henning Christiansen. Privatfoto, Henning Christiansens Arkiv

Museet for Samtidskunst
19 jan – 22 apr  Christiansen i høj sø
Museet for Samtidskunst viser sjældne TV-værker, partiturer, scenografiskitser og interviews med lydkunstneren Henning Christiansen. Indtil nu har disse værker været så godt som fraværende i den stadigt stigende bevågenhed om Christiansens kunst – både nationalt og internationalt.
Fernisering torsdag 18 jan kl 17-19

Den Frie Udstillingsbygning
20 jan – 11 feb  Kosmologym
Kunstnerkollektiverne FUKK og Camp Little Hope omdanner Den Frie Udstillingsbygning til et etisk og eksperimenterende træningscenter. Deltagerne udfordres med afsæt i umiddelbart velkendte spil og øvelser til at gentænke den enkeltes verdensbillede og interaktioner med andre.
Fernisering fredag 19 jan kl 17-20

Gether Contemporary
19 jan – 24 feb  Nicky Sparre-Ulrich: APERY
Nicky Sparre-Ulrich er optaget af grundlæggende spørgsmål om kunstens autenticitet og oprindelse. Udstillingen APERY tager udgangspunkt i den marokkanske tæppevævertradition samt dens indflydelse på modernismen og tilbage igen.
Fernisering fredag 19 jan kl 17-20

Peter Martensen: The Relocation II. Foto: Henrik Petit

Galerie MøllerWitt
20 jan – 10 mar  Peter Martensen: PLANET X
Peter Martensen er optaget af vores egen tid her og nu. I udstillingen præsenteres malerier, tegninger og skulpturer, som hver på sin måde beskæftiger sig med livet i en postfaktuel verden.
Fernisering lørdag 20 jan kl 13-15

SAK Kunstbygning
21 jan – 4 mar  Vibrant Matter
Vibrant Matter tager udgangspunkt i SAK Kunstbygnings samling af den danske billedhugger Kai Nielsen og lader hans værker gå i dialog med en række samtidskunstnere, som reflekterer over hans praksis og relaterede tematikker omkring krop og materialitetsforståelse.
Fernisering lørdag 20 jan kl 14-17

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum
20 jan – 11 mar  Hoved på blokken
Hoved på blokken består af ni grafiske værker, som er udarbejdet af ni danske kunstnere. Samlet udgør værkerne en undersøgelse af, hvor træsnittet befinder sig som kunstnerisk udtryksform i 2018.
Fernisering lørdag 20 jan kl 14

 

Kommentarer

Del artiklen

'Det skal du se! uge 3'

Facebook