Middelmådigheden har sejret!

Middelmådigheden har sejret!

Kunsthal Aarhus trænger i følge Jeper Rasmussen til at få ryddet op i strukturen bag. Pressefoto

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

"Hele ideen med Kunsthal Aarhus et at præsentere udstillinger på højeste, kunstnerisk niveau, og derfor skal man sørge for at der en en struktur, hvor der er en kunstneriske leder, som er klædt på til at udfolde denne mission bedst muligt. Og det har ikke været tilfældet!" skriver rektor ved Det Jyske Kunstakademi Jesper Rasmussen.

Det var mere held end forstand og et resultat af udefrakommende omstændigheder da man i 2012 formåede at ansætte den internationalt anderkendte kurator Joasia Krysa som kunstnerisk leder af Kunsthal Aarhus.

Stillingen som kunstnerisk leder var nemlig ikke særlig attraktiv, dels var den kun to-årig, hvilket var aldeles uambitiøst i forhold til at udfolde faglige visioner, dels skulle ledelsesbeslutningerne deles med en ny administrativ leder, hvor magtbalancen hældede til den administrative side.

International markering
Og hvad fik man så? Et ambitiøst og nytænkende udstillingsprogram, som Statens Kunstråd kvitterede med støtte på 2 mill. kr., samarbejde med internationale kunstnere og institutioner, som Kunsthallen aldrig tidligere har været i nærheden af, et momentum fra det nyligt overståede Documenta 13 i Kassel, som Joasia Krysa havde været kurator på, og en masse opmærksomhed fra det øvrige danske kunstliv, der for en gangs skyld måtte anerkende at Kunsthal Aarhus markerede sig i det internationale kunstfelt.

Nu har en delvis inkompetent bestyrelse valgt at fyre Joasia Krysa efter blot 7 måneder og dermed også at droppe udstillingsprogram, millionstøtte og internationale kontakter.

LÆS: LEDELSE PÅ KUNSTHAL AARHUS FYRET EFTER FÅ MÅNEDER

Tre bestyrelsesmedlemmer, der i hele processen har været i mindretal, har valgt at træde tilbage i protest mod den uansvarlige fyring, og flere af de faglige medarbejdere siger op.

LÆS: SMÅLIG MAGTKAMP HÆRGER KUNSTHAL AARHUS

Dobbeltroller
Hvad er gået galt? Budgetproblemer? Samarbejdsproblemer? Det er en kompliceret affære, men en ting er sikkert:

Hele ideen med Kunsthal Aarhus et at præsentere udstillinger på højeste, kunstnerisk niveau, og derfor skal man sørge for at der en en struktur, hvor der er en kunstneriske leder, som er klædt på til at udfolde denne mission bedst muligt. Og det har ikke været tilfældet!

Det er bekymrende at den kunstneriske leder har været bundet på hænder og fødder. Og problematisk at Kunsthal Aarhus daværende bestyrelsesformand i en periode af Joasia Krysas ansættelse som en nødløsning samtidig var ansat som fungerende administrativ leder. Det medførte en helt uacceptabel inhabilitet, for hvis der var samarbejdsproblemer mellem den kunstfaglige og den administrative leder, og det efterfølgende skulle behandles i bestyrelsen, var formanden selv den ene af parterne!

Selvransagelsens time
Århus har en udstillingsbygning af højeste kvalitet, som mange misunder os, og som vi skal værne om ved at sikre, at vi i fremtiden fylder den med kunst af tilsvarende høj kvalitet. Jeg kan være stærkt bekymret for, om det bliver tilfældet med det, som nu står tilbage.

Kunsthal Aarhus har haft tre kunstneriske ledere i træk, der har forladt stillingen i utide og efterladt stedet i kaos. Det kan ikke længere skyldes, at der er noget galt med de personer man ansætter. Der må være noget grundlæggene galt med selve strukturen og de personer der bagfra styrer den. Før dét bliver bragt i orden, er der ikke udsigt til høje kunstneriske ambitioner.

Jesper Rasmussen er billedkunstner og rektor for Det Jyske Kunstakademi

Læs selv: dokumentation Kunsthal Aarhus
Læs begge pressemeddelelser side om side fra den splittede bestyrelse hvor de redegør for deres meget forskellige synspunkter om fyringen af den kunstfaglige ledelse. Læs mere

Kunsthal Aarhus
Se kort og tider

Del artiklen

'Middelmådigheden har sejret!'

Facebook