Det skal du se! Uge 9

Det skal du se! Uge 9

Værk af Catherine Poher. Foto: Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel.

Gallerierne har fået mulighed for at åbne op igen, og det betyder, at der atter er anbefalinger til kunstudstillinger. Så god fornøjelse.
OBS: Det vil dog være en god ide at tjekke udstillingsstedernes hjemmesider inden besøg. Vi lever i omskiftelige tider.
(Projektrum, kunsthaller og museer har endnu ikke fået lov at åbne op).

Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel
Kirstine Roepstorff og Catherine Poher: Bombes de vie et Nature Morte
Til 13 apr

Fra sine karakteristiske collager i begyndelsen af 00’erne har Roepstorff bevæget sig mod et mere skulpturelt og installatorisk felt.  På denne udstilling viser hun blandt andet værker i keramik og beton.
Catherine Poher er måske mest kendt fra scenekunsten, hvor hun kobler forestillinger sammen med billede, lys, lyd og objekter. Her viser hun jord- og okkerfarvede tegninger og malerier.

Galleri Tom Christoffersen
Claus Carstensen: Sieh da! Sieh da, Timotheus, die Kraniche des Ibykus!
5 mar – 27 mar
Udstillingen havde i lang tid arbejdstitlen Untitled Room for H.E., der ligeledes er fælles undertitel på udstillingens malerier, der er dedikeret til kunstnerens far, Hans Emil Carstensen.
Fernisering fredag 5 mar kl. 12-20, lørdag 6 mar kl. 12-16, søndag 7 mar kl 12-16. OBS: Kun 10 besøgende ad gangen.

 

Jone Kvie: Here, here III, 2019, Beton og bronze. Foto: Niels Stærk.

NILS STÆRK
Jone Kvie: what comes after certainty
til 20 mar
Det centrale punkt i udstillingen er den meget tunge marmorblok med en timeglaslignende figur skåret i onyx.
Kvies kontemplative undersøgelser tager altid  sin begyndelse i materialet.

KANT
Peter Ravn: Den Frie Bevægelighed
5 mar – 4 apr
Ligesom i Peter Ravns tidligere værker er manden i centrum, men denne gang er han brudt ud af sit abstrakte rum. På flere af malerierne er mændene søgt ud i skovenes vildnis og er tilsyneladende på vej væk fra den civiliserede tilstand, deres jakkesæt repræsenterer.
Fernisering fredag 5 mar kl. 12-19

V1 Gallery
Kent Iwemyr: Strange are the ways of man
5 mar – 10 apr
Iwemyr fremstiller billedlige ballader fra lokalsamfundet i den lille postindustrielle by Hallstahammar i det landlige Sverige, hvor han blev født i 1944 og stadig bor og arbejder.
Fernisering fredag 5 mar kl. 12-20

Galleri Lene Bilgrav
Svend-Allan Sørensen: Kragen, svinet, hammeren, skruetrækkeren, øksen & fastnøglen
4 mar – 17 apr
Også Svend-Allan Sørensen er ‘gået hjemstavn’. Han er opvokset på en midtjysk gård, og han siger, at hans værker ”de seneste år har bevæget sig frem mod en tilbagevenden til min landlige opvækst, som kørte jeg med fuld fart frem i bakgear.”

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 9'

Facebook