Det skal du se! Uge 25

Det skal du se! Uge 25

Kathrine Ærtebjerg: Sangen om liv og død II. Pressefoto.

Kunsten åbner op overalt i landet, selvom der ikke er ferniseringsarrangementer alle steder som før Covid-19. Redaktionen anbefaler her nogle af de udstillinger, der lige er åbnet eller åbner lige om lidt.

Galerie Mikael Andersen
11 jun – 15 aug Sindets Struktur
Udstillingen med Kathrine Ærtebjerg, Anna Fro Vodder og Sonja Ferlov kan ses som et kunstnerisk og spirituelt slægtskab på tværs af tid og viser, hvordan kunstnerne arbejder med beslægtede ideer og intentioner trods tidens foranderlighed.

Glyptoteket
18 jun – 17 jan 2021 Tal R: Dyr og mennesker
Udstillingens centrum er en større serie nye bronzeskulpturer og værker i gips, som Tal R har arbejdet på i de senere år, og som for første gang præsenteres samlet.

Ekely
18 jun – 18 jul Fie Norsker: Rivers End
Der hvor floderne ender, der starter nye drømme, håb og længsler. Udstillingen består af akvareller og keramik, som viser fabulerende karakterer, drømmescenarier og indre landskaber.

Nana Franciska Schottländer. Pressefoto.

KunstCentret Silkeborg Bad
30 maj – 23 aug Nana Francisca Schottländer: Vandlegeme
Med udstillingen Vandlegeme udforsker performance- og billedkunstner Nana Francisca Schottländer tabte forbindelser mellem menneske og natur. Hun har gennem et år optaget materiale ved sø og skov i Silkeborg, og præsenterer her en række nye værker.

Museum Jorn
20 jun – 31 dec Per Kirkebys første malerier
Museum Jorn præsenterer en dybdegående udstilling, der går bagom Per Kirkebys første malerier og giver en sjælden indsigt i Kirkebys kunstneriske udgangspunkt.

Galerie Moderne Silkeborg
13 jun – 22 aug ADAM OG ASGER 2020
Galerie Moderne Silkeborg viser nye værker af Adam Saks sammen med keramiske arbejder af Asger Jorn. Adam Saks har en vildskab, som også var en af de mange facetter så karakteristisk for Asger Jorn.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 25'

Facebook