Kulturel identitet i egne skønne klæder

I et hjørne ligger en bunke spraglede stofbolde. Eller, faktisk viser det sig at være kugler, der er skudt ud af en kanon, der betjenes af to hovedløse mannequiner iklædt yderst farverige historiske dragter.

Dette spektakulære syn er en af de mest betagende installationer på Gl. Strands udstilling Fabric-ation. Ikke blot virker værket, Cannonball heaven, umiddelbart dragende på sin beskuer, det er ligeledes kendetegnede for Yinka Shonibare MBEs kunstneriske praksis. På den ene side fordi værket indeholder de humoristiske, legende og stoflige træk, der genfindes i så at sige alle værker. På den anden side fordi værket understreger det, der set med mine øjne, danner det mest interessante betydningsfelt hos kunstneren.

At skabe identitet
Yinka Shonibare er kendt for sine ofte hovedløse figurer i menneskestørrelse, historiske dragter (særligt med reference til 1700-tallet) og afrikanske stoffer. Disse tre elementer anvender Shonibare til at udforske relationen mellem kulturer, individer og konstruktioner af identitet.

Med udstillingstitlen Fabric-tion hentydes ikke kun til den markante anvendelse af tekstiler (fabric), men også til dét at konstruere identitet gennem tegn og symboler. Der er tale om en slags identitets-produktion, der hviler på vores forventning, forforståelse og accept af vedtagne sandheder.

I denne sammenhæng anvender Shonibaretekstilet til at skabe en særlig symbolsk spænding. De stoffer, som vi aflæser som afrikanske, er nemlig ikke afrikanske. Derimod er de oprindeligt fremstillet i England og Holland, baseret på indonesisk batik og solgt til det afrikanske marked, da salget i østen ikke var tilfredsstillende. Og, med tiden er denne type af batikstof blevet et mærke på afrikansk identitet og kultur.

En twistet historie
I nær tilknytning hertil spiller Shonibaregang på gang på twistet af den historiske virkelighed. Her er den britiske nationalhelt Lord Nelson en tilbagevende figur.

I flere af værkerne fx Nelson’s Ship in a Bottle (maquette), Addio del Passato og serien Fake Death Pictures gennemhulles Lord Nelsons identitet og den konstruerede opfattelse (historieskrivning), der er knyttet til ham.

På den måde evner Shinobare – gennem sit imødekommende udtryk – at få skabt et kritisk billede ikke kun på forhold som britisk (vestlig) overherredømme, kolonialisme, selvforståelse og magtudøvelse, sat over for undersøgelser af race, køn og seksualitet.

Denne undersøgelse af kulturel identitet kan ses som et prisme, der tilbyder os en nuanceret forståelse for vor tids identitets- og kulturkonstruktion. Et aspekt som Shonibare med udpræget performativ sans har knyttet til sin person. I 2004 tildeltes han ordnen ”Most excellent Order of the British Empire”. Ved at integrere forkortelsen af den ridderlige orden MBE i sit navn, har han konstrueret sit eget portræt i tilknytning til en officiel historie, og spiller herved på den tvetydighed, der er indlejret i hans kunstneriske arbejde med det britiske system og England som kolonimagt.

Andre tematikker
De seneste år har Shinobare løftet blikket fra det britiske område. Emner som det arabiske forår, forbrugskultur og klima-problematikker indgår nu som tematikker. I den henseende skal nævnes hans New York Toy Paintings, der med afsæt i en popkulturel referenceramme skaber en fin tematisering af grænserne mellem lav- og fin kultur. Nævnes skal også collagerne Climate Shit Drawings, der viser en knap så kendt side af kunstnerens virke.

Tekstiler med stretch
Yinka Shonibare kan med rette betegnes som en verdensstjerne. Heldigvis er det ikke udelukkende hans imponerende udstillingshistorie og den medfølgende hype, der gør ham til en stjerne. Hans kunstnerisk projekt, billedunivers og sensibilitet for relationen mellem materiale, stil og symbolske betydningsdannelser berettiger til fulde stjerne-prædikatet.

Men det ændrer ikke ved, at hans kunstneriske greb i momenter synes at stivne og blive selvrefererende. Visse værker virker som stiløvelser, som en slags re-make af ”grebet” selv. Når de farvestrålende stoffer, der for mig at se udtrykker en særdeles spændende kunstnerisk påpegning af et problemfelt, blot anvendes til at skildre aspekter ved det arabiske forår, som i Revolution Kid (fox girl), så synes stoffets evne som betydningsskabende faktor at svinde ind. Det sammen gælder, når grebet anvendes til at give udstillingen et dansk islæt gennem værket Copenhagen Girls with a hole in her Head (inspireret af det dystre univers i tv-hit-serien Forbrydelsen).

Det bliver forudsigeligt og er tæt på grænsen til det banale – og ja, en ræv med en guldpistol (som reference til den pistol Gadaffi havde, da han blev fanget af oprørerne) synes i hvert fald ikke særlig subtilt. Måske man kunne driste sig til at sige, at værker som disse afsløre Shonibares forelskelse i sit kunstneriske greb.

Scoop
At udstillingen på denne vis skal have et aber dabei med på vejen ændrer ikke ved, at det er ualmindelig godt gået, at Gl. Strand har landet soloudstillingen med Shonibare, som vi iøvrigt fik en smagsprøve på i gruppeudstillinger på KUNSTEN og Gl. Holtegaard tidligere på året.

Kender man Shonibare, så vil man glædes over at kunne møde hans fint udfoldede værk. Kender man ham ikke endnu, så venter en underholdende oplevelse, der også åbner for vigtige problematikker, hvis man giver sig tid til at se ”bagom” værkernes humor og umiddelbarhed.