Ugens Kunstner – Jeppe Hein

Kunstneren kort
Jeppe Hein har med sin helt særlige kunstneriske praksis placeret sig et sted mellem minimalisme og performance, hvor han med et glimt i øjet og kritisk reflekterende skaber nye rum.

Værker med vand, spejlinger og bænke indbyder alle til konkret interaktion med deres omgivelser i en på én gang legende og idealistisk gestus om, at kunst skal kunne flytte mennesker og verden.

Baggrund og praksis
Jeppe Heins værker har det med at gå i kroppen på folk. Hans værker er ikke tynget af nogen benovelse over kunsthistorien, ej heller forsøger de at læne sig op af de store mestre. Skønt minimalismen et eller andet sted udgør klangbunden, er Jeppe Heins kunst helt hans egen.

Hos Jeppe Hein er kunstværket ikke en lukket, selvberoende enhed. Værket rækker konstant og insisterende ud i sin omverden.

Hans værker overskrider konstant grænserne for kunstværkets formåen. De gør det nu ikke for provokationens skyld. Tværtimod vækker de snarere vores fortrolighed på begavet og reflekteret vis for herefter at åbenbare en helt ny kommunikerende og aktiverende side, hvis væsentligste rolle er at sætte noget i gang i os.

Jeppe Heins kunst er foruroligende, netop fordi de situationer, som han sætter i scene, synes så underholdende og indbydende, at man først ved nærmere bekendtskab mærker noget truende snige sig ind i oplevelsen. Hans værker indføjer sig med et både charmerende og utilpasset nærvær i deres omgivelser.

Hans bevægelige vægge og bænke, der både ryger og suser frem og tilbage; hans gigantiske kugler, der via motorer og detektorer triller rundt i hælene på publikum; hans mange bænke i det offentlige rum, der fordrer en anderledes kropslig tilgang; hans mange spejlskulpturer, der vender verden på hovedet for os; og hans kuber, der flyver, ryster, ryger, blinker og smelter, når man træder ind i deres nærhed.

Alle går hans værker i bogstaveligste forstand i kroppen på de mennesker, der møder dem.

Beskrivelse og analyse af et karakteristisk værk

Water Pavilion, der er Jeppe Heins eneste permanente vandpavillon i Danmark, befinder sig i skulpturparken ved KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg. To store ringe af vand med en diameter på 13 m består af en række ”vandvægge”, der er kodet til 37 forskellige formationer, som skifter hvert 15. sekund.

I mødet med hans værk får man erfaringen af, at man selv former sin verden. Den komplekse bevidsthed om forholdet mellem mennesket selv og verden bliver hos Jeppe Hein en direkte umiddelbar sanselig erfaring, som man erkender intuitivt snarere end intellektuelt.

Når man står midt i Jeppe Heins springvand, er det ikke umiddelbart den intellektuelle refleksion, der presser sig på. Kroppen reagerer spontant og instinktivt på værkets forunderlighed, og først senere sætter eftertænksomheden ind.

Erfaringen af, at man selv former sit verdensbillede, skærper opmærksomheden mod ens egen væren i verden. Den komplekse bevidsthed om, at man med sin krop indgår i og er med til at skabe sin omverden, bliver hos Jeppe Hein en direkte, sanselig erfaring, der er vokset frem af det umiddelbare samspil mellem krop og rum.

Portfolio