Den politiske armslængde til kulturlivet er blevet til en sløv kniv i siden. Per Stig Møller udviser ikke den store forståelse for hverken traditionen, fremtiden eller kvaliteten på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det har konsekvenser – for os alle!
“Det er klart, at jeg forventer, at de, der vil blivetilbage, vil undervise på bedst tænkelige måde, men når vi lukker en hel skole(afdeling, red.), er jeg bekymret. Uddannelsen vil miste mangfoldighed, breddeog dybde, og vi vil komme til at mangle malerskolen,” siger en tydeligbekymret Mikkel Bogh til Politiken i tirsdags. Og det er altså på kvalitetensvegne han udtaler sig. Og fra denne stol er denne diagnose ikke det fjerneste forfejlet,når skolen skal nedlægge en malerskole, lukke tre værksteder og skære markant ilærerstaben.
Boghs rektorat har i det hele taget været fremsynet, omkransetaf stor faglig respekt, ansvarligt og ikke mindst visionært på kunsten og isærde kunststuderendes vegne.
Mulige træk?
Ja, Bogh kunne have skåret hårdt for allerede to år siden. Sagen er, at detformentlig ikke ville have gjort det store, og institutionen ville have lidt iyderligere to år. På den her måde har Bogh givet tid til at han oginstitutionen kunne forsøge at udtænke mulige alternativer og mindre sårbaremodeller.
Til sidst er der så heller ikke andre alternativer:
“Finanslovbevillingerne er ikke justeret op i takt med lønniveauet, såvores budget er udhulet,” konkluderer Mikkel Bogh.
Kammerat ellerkasserer
Men Per Stig Møller ser tilsyneladende ‘krav’ som Bogh og institutionenikke har levet op til:
“De ledelsesmæssige krav til rektorerne vokser, og derfor går vi bort fradet nuværende kollegiale valgsystem,” siger Kulturministeren tilPolitiken.
“Vi skal have en forretningsmand med en embedsmandsmådehold i sædet,” kan man høre som en mulig fortsættelse af den udtalelse,som også vil være en yderligere cementering af dagsordenen hos de to tidligere(konservative!) kulturministrer. Embedsmandskultur og -kunst.
Visioner og faglighed udskiftes med blik for kroner, sikreinvesteringer og orden i administrationen.
En fjernstyret rektor-robot synes fra kulturministeriel sidesom det helt rigtige. Så slipper vi også for de kunstfagliges kammeraterier. Enikke-legitimeret antydning af, at hvis man er inden for de professionelle mure,så ved man trods alt ikke, hvordan den virkelige verden (og et budget!)fungerer.
Møllers scenarium
Og hvordan vil det egentlig se ud på længere sigt, hvis scenariet bliver enrealitet?
- Det Kongelige Danske Kunstakademi rykker fraCharlottenborg, da det er for dyrt at vedligeholde.
- Underviserne går ned med stress eller på halvtid for at bevare de resterende billedkunstskoler.
- Udvekslingsaftaler og udenlandske professorer ogsamarbejder nedprioriteres, da de er for omkostelige.
- Det kunstneriske håndværk nedprioriteres, damaterialerne er for dyre.
- Tilgengæld er der plus på kontoen! Super! Og så selvfølgelig en rektor udenstore armbevægelser, risikovillighed og visioner. Superduper!
Den kunstneriskefremtid
Det er Danmarks kunstneriske fremtid, der støbes på denne institution. Hvordankan det være uklart for nogen som helst?
Hvis vi ikke formår at dyrke vore kunstneriske talenter – ogher er Det Kongelige Danske Kunstakademi helt helt centralt –, så forbliver viikke en del af det gode kunstneriske selskab, hvor biennaler, internationalefestivaler og udstillinger skeler mod Danmark. Vi har simpelthen ikke noget athandle med, for nu at bruge en god embedsmands-terminologi. Vi bliver ikke endel af den internationale udveksling af kommende, debuterende eller etableredekunstneriske profiler. Vi bliver uinteressant som kunstnation, fordi vi netopkompromitterer de store visioner, den progressive dynamik, den internationaleudveksling, den faglige kvalitet og den lange tradition.
Kunst somvidensproduktion
Kunsten er en væsentlig del af den danske og internationale vidensproduktion,og hvad ville alle de flotte begreber som innovation, brugerinddragelse, nyemedier og den teoretiske og historiske dannelse være uden kunstenseksperimentarium? Vi ville kort sagt ikke være der, hvor vi er i dag, udenkunsten.
Kunsten står som dét andet rum, hvor vi får chancen for atmøde den frygtløse nytænkning, den gennemgribende undersøgelse og denlevendegjorte erindring og fremtid. Intet mindre.
Ret op nu!
En så radikal afmontering og nedkvalificering af Det Kongelige DanskeKunstakademi vil være en katastrofe.
Læg de 4 millioner kroner på bordet, Per Stig Møller, og visdig som en minister også for kunsten. Det ville gavne vor nation, og rette oppå både dit og de konservative kulturministres eftermæle.
Det Kongelige Danske Kunstakademi står med et underskud på 2 millioner kroner i 2010 og et lignende underskud på 2 millioner kroner ved udgangen af 2011.
