Open call: Sanseudstilling på kunstmuseerne i Sorø og Holstebro

Open call: Sanseudstilling på kunstmuseerne i Sorø og Holstebro

Detaljer fra Seimi Nørregaards udstilling: Underverdenens Parykparade på Sorø Kunstmuseum i 2022. Foto: Sorø Kunstmuseum.

Under den samlende titel SANS! Nye verdener inviterer Sorø Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum professionelle billedkunstnere til at byde ind med et sanseligt udstillingskoncept for børnefamilier og voksne kunstinteresserede.

SANS! Nye verdener er titlen på en nyetableret udstillingsbiennale – en sanseudstilling for børn og voksne, som Holstebro Kunstmuseum og Sorø Kunstmuseum viser hvert andet år i perioden 2024-2028. Dette Open Call angår den første udstilling, som åbner i 2024.

Sanseudstillingen skal åbne kunstens verden for gæster i alle aldre ved at skabe rum for refleksion over vores forhold til og med omverden og os selv. I tankevækkende og sanselige uni­verser ønsker vi at invitere børn og voksne til at se, røre, dufte, sanse og lytte.

Det inddragende og interaktive er en central del af ideen bag SANS! Nye verdener. Det er desuden væsentligt, at udstillingerne skabes med et kunstnerisk, æstetik udgangspunkt.

Hvem kan søge?

Professionelle billedkunstnere, evt. i samarbejde med scenografer, arkitekter eller designere. Der kan ansøges som enkeltkunstner, duo eller gruppe.

Deadline for ansøgning: 26. januar 2023 kl. 15.

Læs mere her

Kilde: Sorø Kunstmuseum

Del artiklen

'Open call: Sanseudstilling på kunstmuseerne i Sorø og Holstebro'

Facebook