Det skal du se! Uge 22

Det skal du se! Uge 22

Lawrence Weiner: MATTER AS WE KNOW IT + RED PAINT + YELLOW MUD + GREEN SLIME & BURIED WHERE THE EARTH IS SOFT ENOUGH, 1995. Pressefoto.

Kunsten.nu guider dig her til et udvalg af aktuelle kunstudstillinger, som du ikke må gå glip af!

Holstebro Kunstmuseum
5 jun – 31 okt Lawrence Weiner

Den amerikanske kunstner arbejder på tværs af mange medier, og har til Holstebro Kunstmuseum skabt et udstillingsprojekt specifikt til museets Færchfløj. Her kan du opleve ti monumentale tekstværker, samt en række papirværker.

Charlotte Fogh Gallery
4 jun – 3 jul Anna Taina: Choreography

Udstillingen præsenterer en række nye malerier af den dansk-finske kunstner, samt to videoværker der skildrer hendes nærmest koreografiske arbejdsproces. Værkerne er karakteriseret ved en intuitiv og uforudsigelig proces, som ligeledes gør sig gældende i beskuerens oplevelse af dem.

Kunstmuseum Brandts
4 jun 2021 – 20 feb 2022 Signe Klejs: Order of things

På et stort cirkelformet podie har Klejs skabt et skrøbeligt og sirligt arrangeret mønster af indfarvet sand. Sandværket er både et billede på kosmos og en gengivelse af Odense centrum set fra oven. En gang i døgnet skælver podiet en smule, så værket gradvist men uigenkaldeligt bliver går i opløsning.

Pravdoliub Ivanov: Disconnected Memories</>, 2017-21. Fra udstillingen Brittle Power. Pressefoto.

Kunsthal 44Møen
5 jun – 5 sep Gruppeudstilling: Brittle Power

Dyk ned i forskellige generationer af kunstnere, der har repræsenteret den kunstneriske udvikling i Bulgarien siden 1980’erne. Udstillingen forholder sig ligeledes til den massive politiske modstand, som samtidskunsten i Bulgarien må forsvare sig imod.

Dannebrogsgade 51
4 jun- 20 jun Gruppeudstilling: Volume 4#

Udstillingen fungerer som et hvidt, kubisk laboratorium, hvor kunstnerne i fællesskab skaber en fri og autentisk platform for kunstnerisk udveksling og undersøgelse.

Overgaden. Institut for Samtidskunst
4 jun – 25 jul Johanne Rude Lindegaard: Skygger i stykker & Carl Mannov: Kammerspil

Overgaden viser to sideløbende udstillinger, med udgangspunkt i maleriet og installationen. Johanne Rude Lindegaards enorme og abstrakte malerier trækker tankerne hen mod psykedeliske afgrunde, mens Carl Mannovs værker forener inspiration fra CoBRA kunstnerne med nutidens digitaliserede liv i spørgsmålene: Hvad vi har i vente? Og: Hvad fylder i den tunge kulturelle rygsæk som skandinaverne bærer rundt på?

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 22'

Facebook