Lawrence Weiner: Close to a Rainbow
5 jun 202131 okt 2021

Lawrence Weiner: MATTER AS WE KNOW IT + RED PAINT + YELLOW MUD + GREEN SLIME & BURIED WHERE THE EARTH IS SOFT ENOUGH, 1995.

Anbefalet under Det skal du se! Uge 21.
Holstebro Kunstmuseum præsenterer en særudstilling med den amerikanske billedkunstner Lawrence Weiner (f. 1942) – en af den internationale samtidskunsts væsentligste nulevende aktører. Weiner har til lejligheden udarbejdet et storstilet udstillingsprojekt skabt specifikt til kunstmuseets Færchfløj, og CLOSE TO A RAINBOW er den til dato mest omfattende præsentation af kunstneren i Danmark.

Lawrence Weiners virke udspringer af 1960ernes kunstneriske nybrud, hvor avantgardebevægelser såsom minimalisme, Fluxus og konceptkunst afstedkommer en ændret forståelse af billedkunstens ærinde. Man talte i tiden om kunstværkets ”dematerialisering”. Dette for at signalere, at kunstobjektets traditionelle farve- og formproblemer blev underlagt en mere omfattende undersøgelse af dets idémæssige indhold. I det hele taget opstod der et fokus på selve betydningsdannelsens mekanismer, dvs. sammenhængen mellem visuelle erfaringer og meningsudvekslinger. Weiner var en central figur i denne skelsættende nyorientering, og i over seks årtier har han på egne præmisser skabt værker med fortsat relevans.

Weiners alsidige praksis indbefatter performance, maleri, film, kunstnerbøger, lyd, plakater, skulptur og væginstallationer. Han har i særlig grad gjort sig bemærket ved sin kunstneriske anvendelse af sprog og typografi, der i en radikal og særdeles stilren kunstpraksis bearbejdes til udsagnsbilleder og tekstlige fragmenter. En imødekommende gestus, der på grundliggende måder vedrører de rationaler, vi hver især anvender til at forstå den objektive virkelighed, geografi, historie, fænomenerne tid og rum samt, ikke mindst, kunstens sociale funktion. Der er overalt noget eksistentielt på færde, hvorfor værkerne ofte beskæftiger sig med vores orienteringsmuligheder i verden.

Weiner opfatter sproget som et skulpturelt medium – som objekt, struktur og billedskabende materiale i ét. I sine værker udtrykker han typisk fysiske forhold, hvor en handling beskrives og dermed konstitueres gennem selve udsagnet. Ofte handler det hos Weiner om at fremhæve et objekts specifikke egenskaber samt om, hvordan kunstværket potentielt materialiseres. Der er med andre ord tale om værker, hvor udtryk og indhold spiller sofistikeret sammen, og hvor betragterens personlige referencer og associationer bliver en del af værkets kommunikation og handling.

Udstillingen på Holstebro Kunstmuseum består af ti monumentale tekstværker, heraf et helt nyproduceret værk, samt en række papirarbejder. To af værkerne optræder samtidig i dansk oversættelse som en åben henvendelse til de besøgende. De for kunstneren så karakteristiske ordsammenstillinger er opsat og malet direkte på vægge og gulve, og de tilbyder tilsammen et levende indtryk af det kunstneriske virke.
Holstebro Kunstmuseum har den store fornøjelse at præsentere en særudstilling med den amerikanske billedkunstner Lawrence Weiner (f. 1942) – utvivlsomt en af den internationale samtidskunsts væsentligste nulevende aktører. Weiner har til lejligheden udarbejdet et storstilet udstillingsprojekt skabt specifikt til kunstmuseets Færchfløj, og CLOSE TO A RAINBOW er den til dato mest omfattende præsentation af kunstneren i Danmark.

Lawrence Weiners virke udspringer af 1960ernes kunstneriske nybrud, hvor avantgardebevægelser såsom minimalisme, Fluxus og konceptkunst afstedkommer en ændret forståelse af billedkunstens ærinde. Man talte i tiden om kunstværkets ”dematerialisering”. Dette for at signalere, at kunstobjektets traditionelle farve- og formproblemer blev underlagt en mere omfattende undersøgelse af dets idémæssige indhold. I det hele taget opstod der et fokus på selve betydningsdannelsens mekanismer, dvs. sammenhængen mellem visuelle erfaringer og meningsudvekslinger. Weiner var en central figur i denne skelsættende nyorientering, og i over seks årtier har han på egne præmisser skabt værker med fortsat relevans.

Weiners alsidige praksis indbefatter performance, maleri, film, kunstnerbøger, lyd, plakater, skulptur og væginstallationer. Han har i særlig grad gjort sig bemærket ved sin kunstneriske anvendelse af sprog og typografi, der i en radikal og særdeles stilren kunstpraksis bearbejdes til udsagnsbilleder og tekstlige fragmenter. En imødekommende gestus, der på grundliggende måder vedrører de rationaler, vi hver især anvender til at forstå den objektive virkelighed, geografi, historie, fænomenerne tid og rum samt, ikke mindst, kunstens sociale funktion. Der er overalt noget eksistentielt på færde, hvorfor værkerne ofte beskæftiger sig med vores orienteringsmuligheder i verden.

Weiner opfatter sproget som et skulpturelt medium – som objekt, struktur og billedskabende materiale i ét. I sine værker udtrykker han typisk fysiske forhold, hvor en handling beskrives og dermed konstitueres gennem selve udsagnet. Ofte handler det hos Weiner om at fremhæve et objekts specifikke egenskaber samt om, hvordan kunstværket potentielt materialiseres. Der er med andre ord tale om værker, hvor udtryk og indhold spiller sofistikeret sammen, og hvor betragterens personlige referencer og associationer bliver en del af værkets kommunikation og handling.

Udstillingen på Holstebro Kunstmuseum består af ti monumentale tekstværker, heraf et helt nyproduceret værk, samt en række papirarbejder. To af værkerne optræder samtidig i dansk oversættelse som en åben henvendelse til de besøgende. De for kunstneren så karakteristiske ordsammenstillinger er opsat og malet direkte på vægge og gulve, og de tilbyder tilsammen et levende indtryk af det kunstneriske virke.

Kilde: Holstebro Kunstmuseum

Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2A
7500 Holstebro

Tirs-fre 12-16
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 97424518

Lawrence Weiner: Close to a Rainbow
5 jun 202131 okt 2021

Del

'Lawrence Weiner: Close to a Rainbow'

Facebook