Det som vi umiddelbart kan se, sanse og opleve udgør kun forsvindende del af det, som vi kalder verden. I naturen, i geologiske fund og historiske vidnesbyrd, ja overalt findes oceaner af oplysninger som kan fortælle os mere om de sammenhænge, der ikke er umiddelbart synlige. Videnskaben hjælper os med at se gennem tiden, udforske universet og dykke i materien, det samme gør kunsten. Cecilia Westerberg kalder det ’at skabe transparens’ og det er et centralt begreb i forståelsen af hendes praksis. Et andet er det ’at samle’.

Atlas over videnskabelige observationer

Museer, men også alle mulige andre samlingstyper og meningsskabende klassificeringssystemer, fascinerer Westerberg. Den ordløse kunstbog Atlas of Small and Large Observations fra 2013 er således baseret på studier i naturhistoriske museumssamlinger i Italien, bl.a. af gamle manuskripter om alkymi og af instrumenter til landmåling, kortfremstilling og navigation.

Bogen består af tegnede og farvelagte plancher. De rebusagtige sammenstillinger af landkort-elementer, alkymistiske symboler, navigationsinstrumenter, anatomitegninger samt krybende og flyvende skabninger bevæger sig over siderne og fortæller historier – ikke kun om evolution, men også om viden, rejser, og hvordan mennesket altid har udviklet metoder for at kunne finde vej og kommunikere. På den måde afdækker Westerberg historiske lag, kortlægger årtusinders historie og skaber transparens, for at kunne forstå verden.

Det univers, som udfoldes i Atlas-bogen er på titelbladet sammenfattet i sætningerne: “Om rummets uendelighed, om jordens foranderlighed, om livets forskelligartethed, tematikker som også går igen i Cecilia Westerbergs til dato største udstillingsprojekt Alkymistens Laboratorium.”

Udstillingen kan ses som en rumlig udgave af førnævnte bogværk, og er skabt i samarbejde med fire danske museer og udstillingsarkitekt Stine Friese. Hensigten har været at skabe en sanselig kunstudstilling (i modsætning til sanseudstilling) med fokus på kreativ selvudfoldelse og fordybelse, frem for fysisk aktivitet. Det er en udstilling, der tager den primære målgruppe, børn og unge, alvorligt ved ikke at gå på kompromis med det materialevalg, kunstnerisk indhold og æstetiske løsninger.

Alkymistens Laboratorium

Udstillingen handler om transformationer, forundring og magi (alkymi) og består af fire rum: Et Wunderkammer, et Herbarium, et transformationsrum og et farvelaboratorium, hvor de besøgende har mulighed for at udforske og interagere med de udstillede genstande, som foruden at være tegninger, objekter og installationer skabt at Cecilia Westerberg, også rummer samlinger af udstoppede fugle, sten og krystaller, planter, insekter, en farvevæg, skyggespil, lydhistorier og meget andet. Skabt, indsamlet og ordnet, så det skaber rum for en nysgerrig opdagelsesrejse.

I et interview her på Kunsten nu forklarer hun det tværfaglige og interaktive aspekt således: ”Med inspiration fra renæssancens Wunderkammer, hvor videnskab, kunst og magi forekom sideløbende og med lige stor værdi, har jeg skabt en udstilling med fire laboratorier. Hvert laboratorium har et tema og en aktivitet. En blanding af læring, skabelse og magi … Udstillingen omhandler fascination af samlinger/verdenen omkring os; at se den, forstå sammenhænge, røre og afprøve selv”. Med det greb viser hun, at den sanselige og kunstneriske erkendelsesform er mindst lige så vigtig som den videnskabelige.

Herbarium

I Westerberg nyeste udstilling Herbarium – en samtale med planter, vist på Augustiana Kunstpark & Kunsthal efteråret 2020, arbejder hun videre med laboratorieformatet, men nu i et stedsspecifikt og intimt projekt, der henter sit materiale i nærområdet og er skabt med tanke på Augustianas arkitektur og historie. Planter indsamlet i nærområdet danner udgangspunkt for udstillingens enkelte værker, der bl.a. både består af plantetryk, et herbarium med pressede vejkantsblomster og deres farveblæk i glaskolber.

I hovedværket Magi har hun bemalet over 217 små stykker akvarelpapir med farveblæk udvundet af de indsamlede planter. Det hele installeret og indpasset i Augustianas palæagtige rum med direkte udsyn til parkrummet udenfor. Udstillingens kerne er ideen om, at mennesket har et grundliggende behov for at kunne forbinde sig til naturen, samlet i begrebet ’biophilia’.

Westerbergs poetiske undersøgelser af planternes iboende kvaliteter (de er spiselige, farveholdige, helbredende, dekorative, magiske m.m.) taler direkte ind i debatten om biodiversitet. Dét at udvinde plantefarve er en langsommelig proces, som netop handler om at komme tættere på naturen og opbygge en relation til planten og til det sted, hvor den vokser. En nødvendig respekt for naturen, som Cecilia Westerbergs kunst formidler ordløst og transparent til udstillingens besøgende.

Se portfolio nedenfor: