Da jeg for to år siden blev spurgt, om jeg ville komme med et oplæg til en sanseudstilling til fire kunstmuseer i provinsen, var min første tanke, at det skulle være en udstilling, hvor jeg ikke gik på kompromis med kunstens indhold eller valg af materialer, ‘bare’ fordi det var til børn og unge. Jeg ville tage mine besøgende alvorligt på samme måde, som hvis den var henvendt til voksne.

Den største forskel har nok været, at jeg hele tiden har haft de små mennesker i baghovedet og tænkt på, hvordan jeg kan involvere dem i udstillingen og pirre deres nysgerrighed. Jeg har fra starten vidst, at jeg ville lave en udstilling, som lagde op til fordybelse i detaljen.

At forstå sammenhænge, røre og afprøve

Jeg har taget udgangspunkt i alkymiens transformationsprocesser, som i fire faser har det mål at transformere et lavt materiale, såsom bly, til det ypperste, guld. Udstillingen skulle handle om undersøgelser, samlinger, transformationer, forundring og magi.

Med inspiration fra renæssancens wunderkammer, hvor videnskab, kunst og magi forekom sideløbende og med lige stor værdi, har jeg skabt en udstilling med fire laboratorier. Hvert laboratorium har et tema og en aktivitet. En blanding af læring, skabelse og magi. Mange børn og voksne er optaget af at samle og navngive ting. Det er både sjovt og spændende, og objekterne fortæller historier og skaber nye sammenhænge. Udstillingen omhandler fascination af samlinger/verdenen omkring os; at se den, forstå sammenhænge, røre og afprøve selv.

En sanselig kunstudstilling – hvad er det?

Jeg har tidligere gjort mig en del erfaringer med begrebet sanseudstilling – eller som vi i dette tilfælde har valgt at kalde den – en sanselig kunstudstilling. Det er et svært begreb at definere præcist, da hver kunstner vil lægge vægt på forskellige ting ved ordet sanselighed. Jeg har valgt at fokusere på nærvær i detaljen, stoflighed i materialerne og høj kvalitet i de brugte materialer – i alt fra papiret, man maler på, til træsorten i de specielt producerede møbler til udstillingen.

Nogle sanseudstillinger fokuserer meget på de mindste gæster og på den motoriske oplevelse. Fra starten vidste jeg, at jeg ville fokusere på skolebørnene og på en museumsoplevelse, som indebar fordybelse frem for fysisk aktivitet. Dog har jeg også indtænkt fysisk aktivitet. Dog ikke som noget primært.

Jeg har prøvet kræfter med sanselige kunstudstillinger med gruppeudstillinger på bl.a. Silkeborg Bad og på Sophienholm sammen med mine kollegaer fra Statens Museum for Kunsts Børnemuseum. Hver gang har vi diskuteret, hvad en sanselig kunstudstilling egentlig skal kunne, og hvilke ord, der dækker begrebet bedst. Det, jeg mener, er vigtigt, når man skal formidle til børn og unge, er at de selv får lov til at afprøve, mærke materialet og gøre sig sine egne sanselige erfaringer, samtidig med at der er en form for læring og refleksion involveret.

Kunst skal ikke laves til børn

Efter min mening skal kunsten ikke være ‘lavet til’ børn, da de sagtens kan forholde sig til og reflektere som voksne – blot med mere dialog og involvering. Man kan lege nogle ting ind. F.eks. har jeg gerne villet fortælle om, hvordan farvepigmenter er lavet, og hvor de stammer fra eller om planters anvendelse i medicin og mad. Til det har jeg arbejdet sammen med Rikke Houd, som har lavet korte, finurlige og sjove lydhistorier, som både forklarer og lægger ekstra til. Historierne har sin målgruppe i mente, men er små værker i sig selv.

Mange flere ting at tage stilling til

Jeg indledte tidligt i forløbet et vigtigt samarbejde med udstillingsdesigner Stine Friese, og det har været et meget spændende samarbejde. Vi har sammen videreudviklet det visuelle koncept for udstillingen baseret på min idé, og det har gjort det muligt både at kunne tænke på formidling og produktion samtidigt.

Der er mange flere ting at tage stilling til end ved en almindelig kunstudstilling på et galleri eller museum. Der skal indtænkes sikkerhed, holdbarhed og formidling og motoriske udfordringer – udover det at lave selve kunstværkerne.

Børn har en tendens til at ville have et hurtigt overblik over, hvor de er, for derefter at gå tilbage og opleve og undersøge nærmere. Derfor er der fra starten indtænkt en cirkulær bevægelse gennem rummene. Det var derfor vigtigt, at udstillingen/rummene ikke kunne overskues ved første blik, men at udstillingen bliver ved med at indbyde til nærmere undersøgelse.

Udstillingen skulle også have en diversitet, dvs. forskellighed i rum, for at holde på børnenes nysgerrighed. Jeg har indlagt flere små og store aktiviteter undervejs. F.eks. i Wunderkammeret, hvor man både kan lytte til historier, se på alle tingene, åbne kasser og låger samt lave stempler i et formidlingshæfte, som man kan tegne videre på i næste rum.

En udstilling, der skal holde til at blive rørt ved

Af udfordringer er det klart, at udstillingen skal kunne holde til mere end en almindelig kunstudstilling. Udstillingen skal både kunne holde til at blive vist fire gange i en periode på hver minimum tre måneder ad gangen samt til at blive rørt ved. Jeg har valgt at tro på det bedste: Idet udstillingen er fyldt med skrøbelige detaljer, så indgyder det også til, at de besøgende forstår konceptet og passer på det. Det vil erfaringen selvfølgelig gøre mig mere klog på.

Jeg har gerne ville skabe en stemning af at åbne sin farmors skuffer og kigge ned i et nyt, hemmeligt og sanseligt univers. Hvor man lukker skuffen forsigtigt for ikke at blive opdaget.

Det kræver en del af museumspersonalet at have en sanselig kunstudstilling, da det er utrolig vigtigt, at udstillingen bliver holdt ved lige, så den stadig står skarpt efter en skoleklasse har været igennem. Der skal jævnligt ryddes op, foretages reparationer og fyldes materialer op og generelt sørges for, at udstillingen fungerer.