Vind præmieret kunst

Vind præmieret kunst

Udsnit af installationen Cultivator. Foto: Erling Lykke Jeppesen

KLUB KUNSTEN.NU har fornøjelsen af at kunne udlodde en del af Karin Lorentzens totalinstallation Cultivator.

Cultivator blev vist på udstillingsstedet Skulpturi.dk i Store Kongensgade og bestod af en række gipsblomster og et knasende lag af visne kronblade og gipsrester.

Vind denne samling af gipsobjekter med KLUB KUNSTEN.NU. Foto: Karin Lorentzen
Vind denne samling af gipsobjekter med KLUB KUNSTEN.NU. Foto: Karin Lorentzen
Karin Lorentzen har efterfølgende doneret en samling af disse blomster og bladrester til udlodning blandt medlemmerne af KLUB KUNSTEN.NU i marts måned.

De enkelte gipsobjekter har en højde mellem 2 og 15 cm og har en samlet værdi af 4.600 kr.

Klik ind på www.kunsten.nu/klub og læs mere om hvordan du kan vinde præmier

Gipsobjekterne er lavet ud fra en særlig arbejdsgang. Karin Lorentzen forklarer:
”Jeg har fyldt blomster med gips og herefter trukket kronblade og støvdragere af. 
Den levende blomst er nu forvandlet til en skulpturel form, som er foreviget i gips. Afstøbningerne er fastgjort til loftet, mens gulvet er dækket af arbejdsprocessens efterladenskaber.”

Vue fra udstillingen på Skulpturi.dk. Foto: Erling Lykke Jeppesen
Vue fra udstillingen på Skulpturi.dk. Foto: Erling Lykke Jeppesen
Detalje fra udstillingen på Skulpturi.dk. Foto: Erling Lykke Jeppesen
Detalje fra udstillingen på Skulpturi.dk. Foto: Erling Lykke Jeppesen

Udstillingen Cultivator blev præmieret af Statens Kunstfond med 50.000 kr. Kunstfonden udtalte i forbindelse med præmeringen at "totalinstallationen er overordentlig gennemført og virkningsfuld, og den peger med sit skrøbelige stukloft på menneskets kontrol over naturen og altings forgængelighed".

Karin Lorentzen (f 1968) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2002 og har derudover en klassisk billedhuggeruddannelse fra Paris. I 2006 modtog Karin Lorentzen Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Del artiklen

'Vind præmieret kunst'

Facebook