#VærkDinVerden x Kunsten.nu: Charlotte Haslund-Christensen

#VærkDinVerden x Kunsten.nu: Charlotte Haslund-Christensen

Charlotte Haslund-Christensen har skabt et værk med udgangspunkt i Superkilen på Nørrebro. Pressefoto

Otte danske kunstnere har til kunstkampagnen #VærkDinVerden skabt nye værker, der undersøger, hvad kunst kan og gør, når vi møder den i vores dagligdag.

Charlotte Haslund-Christensen har skabt et værk om Superkilen på Nørrebro i København. Her har meget forskellige mennesker en fælles hverdag og omgang med stedet, der skiller sig ud fra andre parker ved også at være et kunstværk af Superflex. Charlottes værk er en serie film, der bygger historien om Superkilen op, gennem møder med dem, der bruger den.

Find alle filmene her

#VærkDinVerden er en opfordring til at dele, opleve og tale om kunsten omkring os. Hele november måned bliver kunsten sat på dagsordnen, når kunstkampagnen ruller henover landet. Otte danske kunstnere har skabt nye værker, der undersøger, hvad kunst kan der, hvor den er, og spørger, hvad den gør ved dem, hvis virkelighed den blander sig i. Værkerne kan opleves i denne videoserie samt på seks steder på tværs af Danmark, hvor kunst er en del af virkeligheden.

Kunstpris

Som en del af kampagnen lanceres også en ny kunstpris, der kårer det vildeste sted med kunst i Danmark, baseret på nomineringer. Alle kan være med og opfordres til at bruge hashtagget #værkdinverden, når de møder et kunstværk i deres hverdag.

Projektet realiseres af Råderum med støtte fra Bikubenfonden og Statens Kunstfond.

Del artiklen

'#VærkDinVerden x Kunsten.nu: Charlotte Haslund-Christensen'

Facebook