Ugens Kunstner – Kaspar Bonnén

Ugens Kunstner – Kaspar Bonnén

Shot through the screen, 115 x 130 cm., olie på lærred, 2010. (Udsnit). Foto: Johan Ebbesen.

Billedserie

Udstilling

Show me

23 nov 2012 30 dec 2012

Kaspar Bonnén

DAMPgallery
Se kort og tider

Fortolkninger af fysiske, mentale og sociale rum er gennemgående fortællinger hos Kaspar Bonnén. Bonnéns nye værker kan i øjeblikket opleves i udstillingen Show me på DAMP Gallery i København.

Kunstneren kort
Kaspar Bonnén, f. 1968, er dansk billedkunstner og forfatter. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1993-1999, og er repræsenteret på både Statens Museum for Kunst, Arken og ARoS. Bonnén har netop afsluttet en soloudstilling på ARoS og er nu aktuel på københavnergalleriet DAMP Gallery på Esplanaden og på udstillingen ’Når kunsten går i kirke…’ på KØS.

Kaspar Bonnén. Foto: Jacob Jørgensen.
Kaspar Bonnén. Foto: Jacob Jørgensen.
Baggrund og praksis
Kaspar Bonnén er en alsidig kunstner, hvis produktion bl.a. består af malerier, digtsamlinger, installationer og computerkunst, og gerne i en mangfoldig kobling, hvor medierne afsøger hinanden i en harmonisk dialektik – ofte med afsæt i kunstnerens privatliv.

Kaspar Bonnén kan på mange måder siges at være en rummelig kunstner. I sit virke synes han at udfolde et sandt detektivarbejde i forholdet mellem tid og rum. Fysiske-, mentale-, sociale rum og perspektivet på menneskets tidslige tilstedeværelse (eller manglen på samme) er en tematisk tendens i hans værker, der udstråler en inderlig undren, over hvad det vil sige, at være (og have været) til.

Kaspar Bonnéns kunst er stilistisk og konceptuelt beslægtet med kunstnere som John Kørner og Tal R., og fælles for disse er interessen for det figurative, farvestærke og fortællende maleri. Men netop i kraft af sin mediemæssige alsidighed kan Bonnén siges at fremstå som en særlig fortæller.

Det poetiske samspil mellem de litterære og billedkunstneriske værker i Bonnéns praksis er en omsiggribende undersøgelse af et personligt univers, der åbner sig for beskueren gennem et associationsrigt råderum, ofte i form af totalinstallationer. Man inviteres indenfor i køkkener, stuer og soveværelser, hvor intime, skelsættende hændelser er forekommet og foreviget, indkapslet i kunstnerens bevidsthed og nøgent udstillet for publikum.

The darkness around us is what we perceive, 115 x 145 cm., olie på lærred, 2010, Fra udstillingen Show me på DAMP Gallery. Foto: Johan Ebbesen.
The darkness around us is what we perceive, 115 x 145 cm., olie på lærred, 2010, Fra udstillingen Show me på DAMP Gallery. Foto: Johan Ebbesen.

Beskrivelse og analyse af et karakteristisk værk
I værket The darkness around us is what we perceive ser man Kaspar Bonnén udfolde sin ekspressive tilgang til maleriet, hvor overlappende og delvist figurative fragmenter udgør fortællingen. Motivet er på én og samme gang genkendeligt og kaotisk på grænsen til det abstrakte.

Uden fintmalede detaljer danner man sig et indtryk af et voldsomt og følelsesladet scenarie, hvor opmærksomhed og rampelys både fremstår som kilden til frustration og afmagt og dog en slags nødvendigt onde, der mætter tilværelsen med strålende farver.

Også her bearbejder kunstneren sit forhold til rum, og som beskuer kan man kun spekulere på, om man er forvandlet til passiv deltager i et hektisk talkshow af en art, eller om man befinder sig i det inderste rum af dem alle, nemlig dét i Kaspar Bonnén selv.

Der er altså her tale om en dialog mellem det erindrede, det erfarede eller det fortrængte, der afspejler noget, som engang (måske) fandt sted, hvilket må siges, at være karakteristisk for Kaspar Bonnén.

Portfolio

In the studio, 115 x 115 cm., olie på lærred, 2012. Foto: Johan Ebbesen.
In the studio, 115 x 115 cm., olie på lærred, 2012. Foto: Johan Ebbesen.

Show me, 120 x 150 cm., olie på lærred, 2012. Foto: Johan Ebbesen.
Show me, 120 x 150 cm., olie på lærred, 2012. Foto: Johan Ebbesen.

Shot through the screen, 115 x 130 cm., olie på lærred, 2010. Foto: Johan Ebbesen.
Shot through the screen, 115 x 130 cm., olie på lærred, 2010. Foto: Johan Ebbesen.


You are the singer, 95 x 115 cm., olie på lærred, 2010. Foto: Johan Ebbesen.
You are the singer, 95 x 115 cm., olie på lærred, 2010. Foto: Johan Ebbesen.

You are the singer, 70 x 80 cm., olie på lærred, 2009. Foto: Johan Ebbesen.
You are the singer, 70 x 80 cm., olie på lærred, 2009. Foto: Johan Ebbesen.


Kaspar Bonnén (født 1968) bor og arbejder i København.

Kaspar Bonnéns kunstneriske produktion er både litterær og visuel. Han arbejder med bl.a. maleri, installationer, digtsamlinger og computerbaserede værker.

Bonnén er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1993-1999). Hans værker kan bl.a. opleves på ARoS, Statens Museum for Kunst, på Arken, på Amalienborg Slot, Sammlung Essl, Østrig, og Moderna Museet, Stockholm.

Billedserie

Udstilling

Show me

23 nov 2012 30 dec 2012

Kaspar Bonnén

DAMPgallery
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens Kunstner - Kaspar Bonnén'

Facebook