Tilstandsrapport vedr. umiddelbart uidentificerbare omstændigheder
13 okt 2012 11 nov 2012
Kristofer Hultenberg, Thomas Bang
Møstings Hus
Se kort og tider
I forbindelse med udstillingen udkommer der et katalog med tekst af Magnus Thorø Clausen.
Thomas Bang og Kristofer Hultenberg udstiller sammen på Møstings Hus med udstillingen Tilstandsrapport vedr. umiddelbart uidentificerbare omstændigheder. Temaet kredser om destabilisering og fragmenters nye betydninger.
Destabilisering tilfælles
Ét af de fællestræk som træder frem i Thomas Bang og Kristofer Hultenbergs udstilling er deres fokusering på begrebet destabilisering.
For dem begge gælder, at de i arbejdsprocessen introducerer forskelligartede destabiliseringsfaktorer. Faktorer, som de selv forklarer, som varierede former for undergravende eller afvigende omstændigheder, der flytter etablerede kontekster i uventede retninger.
Fragmenter og nye udtryk
Thomas Bangs værker på udstillingen er skabt af træfinér, læder, kulblyant og jern, som han har behandlet og sammensat på nye måder.
Kristofer Hultenbergs abstrakte værker har han malet med akryl og grafit. Motiverne associerer til skematiske illustrationer såsom diagrammer og millimeterpapir.
Thomas Bang (f. 1938) er uddannet i USA og har i gennem årene modtaget flere legater og priser. Siden tresserne har Bang deltaget i museums- og galleriudstillinger i Danmark, USA og Tyskland, bl.a. havde han i 2009 en omfattende udstilling på Ny Carlsberg Glyptotek.
Kristofer Hultenberg (f. 1971) blev i 1999 uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hultenberg har modtaget en lang række arbejdslegater fra Statens Kunstfond og er repræsenteret på museer i Danmark, Sverige og Norge.
Tilstandsrapport vedr. umiddelbart uidentificerbare omstændigheder
13 okt 2012 11 nov 2012
Kristofer Hultenberg, Thomas Bang
Møstings Hus
Se kort og tider
I forbindelse med udstillingen udkommer der et katalog med tekst af Magnus Thorø Clausen.