Symposium om udstillingsserien Domain på Tranen

Symposium om udstillingsserien Domain på Tranen

Udstillingsview fra Rolf Nowotnys udstilling Sur Pollen, som var en del af Tranens udstillingsserie Domain i 2015. Foto: Jan Søndergaard

De kommende uger er sidste mulighed for at opleve Tranens sæsonprogram Domain (aug. 2015 – feb. 2016). I den forbindelse afholder udstillingsstedet i Gentofte et åbent symposium den 24. januar, hvor Domain-sæsonen drøftes med oplæg af blandt andre kunstnerne bag udstillingsserien.

Udstillingsstedet Tranen indledte 2015 med udstillingsserien 3D to Infinity. En udstillingsserie, der udforskede post-internet-kunsten og opløsningen af genstande og verdener i dimensioner af tid og rum som en art ny-materialistisk spektralanalyse.

I anden del af 2015 kunne man så opleve udstillingsserien Domain. Denne udstillingsrække fortsatte undersøgelsen af genstandene, men fokuserede i højere grad på genstandenes forhold til mennesket.

I gennem tre udstillinger – Louise Rosendal og Franco Turchi’s Window, Rolf Nowotnys Sur Pollen og David Stjernholms Pathfinder – og en screeningsrække af Geumhyung Jeong samt Cécile B. Evans værker, har formålet med Domain været at skildre tingenes hersken over det levende, og samtidig tilbyde et blik på det klassiske kunsthistoriske spændingsforhold mellem natur og kultur.

Udstillingsserien, som løber indtil den 7. februar, rundes af med symposiet Domain: Death drive & becoming thing, søndag den 24. januar fra kl. 14. Se hele programmet nedenfor.

PROGRAM
14:00 Velkomst og introduktion til Domain: Death drive & becoming thing v. Tranens leder Charlotte Sprogøe

14:15 Window artist talk med kunstner Franco Turchi, samt Q&A

14:40 Becoming Animal, becoming intense lecture v. kritiker, kurator og performer Mathias Kryger

15:10 Sur Pollen artist talk med kunstner Rolf Nowotny, samt Q&A

15:30 – 15:45 Kaffe pause

15:45 – 16:15 Lecture v. lektor ved ROCA, Københavns Universitet Gunhild Ravn Borggreen

16:15 – 16:35 Pathfinder artist talk med David Stjernholm

16:35 – 17:00 Panel Q&A – Moderator Charlotte Sprogøe.

Det er gratis at deltage i symposiet, men tilmelding er nødvendigt.

Tilmelding sker her

Del artiklen

'Symposium om udstillingsserien Domain på Tranen'

Facebook