”Kopiering er en uadskillelig del af det at lave kunst”, siger Rasmus Nielsen fra kunstgruppen Superflex, der har været i flere juridiske slagsmål på grund af deres kunst. ”Men kopiering har nogle reelle konsekvenser på grund af det her mærkelige væsen, vi kalder ophavsret.”
Superflex, som består af kunstnerne Rasmus Nielsen, Jacob Fenger og Bjørnstjerne Christiansen, er blandt andet kendt for deres Guaraná Power-sodavand, som de lavede sammen med en gruppe brasilianske guaranábønder.
Sodavandsproduktionen skabte et levegrundlag for de lokale bønder, og selve sodavanden blev et kult-produkt herhjemme. Men projektet mødte også bastant modstand fra en stor sodavandsproducent, som opfattede produktet som en kopi og et brud på ophavsrettighederne.
Kopiering handler bare ikke kun om økonomi. For Rasmus Nielsen handler kopiering også om følelser og frihed. Der ligger en stor forløsning i at lave tingene selv, også selvom vi ikke kan lave det lige så godt som maskinerne.
”Jeg var ti år, da de første Sodastreamere kom frem. Det var et revolutionerende øjeblik, da jeg første gang lavede min egen cola. Selvfølgelig var det bare cola, og det smagte ikke særlig godt. Alligevel var det en berusende fornemmelse, fordi jeg havde lavet den selv.”
Ifølge Rasmus Nielsen handler hjemmelavet cola ikke alene om impulskøb i supermarkedet eller om at spare penge. At lave tingene selv kan være et lille oprør mod forbrugersamfundet.
”Der er kræfter i samfundet, som forsøger at gøre os til passive, disciplinerede forbrugere af ting. Men hvis du bare vender tingene om – på et metaforisk plan, hvor det ikke bare handler om cola eller marsbar – så tager du symbolsk noget magt tilbage. Det er en helt utroligt befriende følelse for de fleste mennesker, og det er det, vi har forsøgt at gøre i det små, eksempelvis med minifabrikker, hvor man kan kopiere nogle af de ting, man finder i sin lokale 7-11.”
Det handler om magt – ikke smag
Bliver produkterne så bedre, når vi selv er producenter?
”Nej, ikke nødvendigvis. I mange tilfælde bliver de tværtimod dårligere, og det er billigere at købe discountcola i Fakta end at lave det selv. Men når du gør det, er du King of the world i cola.”
Han griner, og det virker da også absurd at snakke om Sodastream, marsbar og kunstens befriende potentiale.
Kopivarerne er blevet en del af vores kultur. Kopier af dyre tøjmærker kan købes herhjemme, og der er en kæmpe udveksling og kopiering af musik, film og programmer på internettet. Selv den tidligere statsministerfrue gik frisk og frejdig ombord på Air Force One med sin Louis Vuitton-kopitaske.
”Vores regering har jo sagt, at hvis man køber kopivarer, når man er i Thailand, støtter man indirekte terrorisme. Siden har Pia Kjærsgaard været ude og sige, at hun er stolt af sit kopi-Gucci-ur. Hun kender jo folkesjælen godt nok til at vide, at det er sådan, almindelige mennesker tænker. Regeringens dæmonisering af kopi-markedet er blevet ren symbolpolitik.”
Intellektuel ejendom og ophavsret
Den store kamp om ophavsretten har ikke længere noget at gøre med fysiske ting.
‘Intellektuel ejendom’ dækker over mange forskelligartede ting, fra konkrete musikstykker til idéer, logoer, talemåder og ord. Men denne type ophavsrettigheder er under pres, især fra internettets fildelingssystemer. Store virksomheder bruger enorme pengesummer på at stoppe og straffe dem, der overtræder ophavsrettighederne.
Intellektuel ejendom er blevet kaldt det 21. århundredes olie, og ifølge Rasmus Nielsen handler det ikke længere om en Gucci-taske købt på en ferie i Thailand.
”Det her lidt tørre begreb, ophavsret, er relevant for rigtig mange mennesker. Det repræsenterer en større og større værdi i forhold til ejerskab over jord og fabrikker. Men en idé er noget fundamentalt anderledes end et stykke jord eller en fabrik, fordi den hurtigt kan kopieres. Du har en idé og fortæller mig den, og så kan jeg også bruge den.”
Intet kan stoppe teknologien
Hvem skal intellektuelle rettigheder beskytte?
”Ophavsretten blev oprindelig skabt for det fælles bedste. Men dengang var ophavsretten anderledes, og der var ikke tale om, at man kunne gå lige så radikalt til værks, som man gør idag. Den nuværende ophavsret gør, at man lukker en masse idéer inde ud fra en forestilling om, at hvor der er værdier, er der også rettigheder."
"Det samme gælder fildeling på internettet, som eksempelvis The Pirate Bay. Med forbud forsøger den gamle verden at kæmpe imod, og dét selvom teknologien har gjort det praktisk talt umuligt at stoppe.”
Ophavsretten er absurd
Er rettigheder ikke skabt for at beskytte kunstnere som jer selv?
”Det er det. Men tag for eksempel Mickey Mouse, der er beskyttet 90 år efter tegnerens død. Da er det jo ikke kunstneren, det gavner længere. Han er død. De her rettigheder er skabt ud fra en tankegang, der holder en masse tilbage. Det betyder, at der er masser af musik, kunst – kultur – som man ikke har adgang til.”
Rasmus Nielsen mener, at det er absurd at have ophavsrettigheder på kunst.
”Al kunstnerisk udførelse bygger på kopiering, gentagelser eller sammensætninger af ting, der findes i forvejen. Forestil dig, hvis Marcel Duchamp blev sagsøgt af det firma, der havde produceret hans berømte toiletkumme. Han ville ikke kunne sætte sit navn på noget, nogle andre havde lavet, og sådan fungerer ophavsretten i princippet. Men det er fuldstændig absurd at rode tingene sammen på den måde.”
SUPERFLEX består af Rasmus Nielsen (f. 1969), Jacob Fenger (f. 1968) og Bjørnstjerne Christiansen (f. 1969) De er uddannet ved kunstakademiet i København, og de arbejder ofte i tredjeverdenslande, bl.a.
- i Tanzania, hvor de sammen med danske og afrikanske ingeniører har lavet en biogas-generator. Anlægget kunne producere omkring tre kubikmeter gas pr. dag af afføringen fra to-tre kvæg. Anlægget har været siden været brugt i andre projekter i andre lande.
- i Brasilien, hvor de lancerede en energisodavand, Guaraná Power, sammen med lokale guaranábønder.
- i Thailand, hvor de byggede en udgave af PH5-lampen, der kunne lyse ved hjælp af biogas.
Bogen ”Self-organisation/Counter-economic Strategies” kan ikke købes i butikkerne, men skal kopieres. Den skal downloades som PDF-fil fra internettet, hvilket er nemmest gennem The Pirate Bay; et af de vidtspændende fildelingssystemer, som antipiratgrupper og deres advokater forsøger at lukke.
