Det skal du se! – uge 26

Det skal du se! – uge 26

Maiken Buus: Choreography for ideals. Pressefoto.

Aarhus Artspace
1 jul – 31 jul  Aarhus Artspace
Gruppeudstillingen Aarhus Artspace viser ung samtidskunst i Aarhus i juli måned. Konceptet for udstillingen er ‘midlertidig kunst’. Alle udstillede værker i det temporære kunstrum forholder sig til begrebet midlertidighed, som i værkets medie eller indhold. Som et benspænd for de deltagende aktører. I udstillingen vil man kunne opleve ceremonier, smeltende skulpturer, installationer­, performance­, video-­ og lydkunst.
Fernisering fredag 1 jul kl 19

rum46
30 jun – 2 jul  Lise Skou: Ecology of Production
The Ecology of Production – Summer Workshop fokuserer på lokalt forankrede økonomier og fødevareproduktion. Som en del af Ecology of Production-serien handler det om at udvide, hvordan man producerer og deler goder og i sidste ende levede realiteter. Over tre dage tilbyder en række kunstnere, aktivister og fødevarer-fokuserede-aktiviteter workshops, foredrag og mad-events, der vil søge svar på ovennævnte spørgsmål.
Deltagelse er gratis. Læs mere om hele programmet her

ARoS
2 jul – 11 sep  Algün Ringborg: Transboundary
Udstillingen Transboundary af Meriç Algün Ringborg er en del af udstillingsrækken ARoS FOCUS // NEW NORDIC, hvor ARoS sætter fokus på ny nordisk kunst. Transboundary består af en række installationer, hvori Ringborg via sine personlige oplevelser kredser om emner som identitet, tilhørsforhold og om den højaktuelle grænseproblematik i Europa.
Fernisering fredag 1 jul kl 15-18

Morten K Jacobsen: Pool + Grid, 2016. Pressefoto
Morten K Jacobsen: Pool + Grid, 2016. Pressefoto

Sydhavn Station 
1 jul – 4 aug  Morten K. Jacobsen: Pool + Grid 
Linjer der er rette, linjer der buer, linjer der retter sig ud, linjer der retter ind. Et ustabilt grid er motivet. Anledningen er besøget af skulpturen Fiskerkonen, som efterhånden – siden hun først indtog pladsen ved stationen – er blevet assimileret ind i det sydhavnske liv. Det er dog den umiddelbare displacering af Fiskerkonen ved en togstation, som danner baggrund for værket Pool + Grid af billedkunstner Morten K. Jacobsen.
Fernisering fredag 1 jul kl 17-20

Sydhavn Station 
2 jul – 3 aug  Charlotte Thrane: Perlemor
I sommerferiemåneden klædes plakatholderne på Sydhavn Station i badedragtstof. Stoffet sidder spændt fast mellem bagplade og frontplade og dækker kun delvist bagpladen. Projektet er et samspil mellem plakatholdernes og stoffets egenskaber og er en udforskning af, hvorledes de to påvirker hinanden.
Fernisering fredag 1 jul 17-20

Copenhagen Contemporary
1 jul – 31 dec 2017  Yoko Ono: Wish Tree Garden & Pettersen & Hein / 1 jul – 3 okt 2016 Carsten Nicolai: unidisplay
Kunstcenteret Copenhagen Contemporary, der har til huse på Papirøen i København, åbner i denne uge med tre store installationer af billedkunstnere Yoko Ono, Pettersen & Hein og Carsten Nicolai. Copenhagen Contemporary er en selvejende institution, etableret i 2015 med henblik på at skabe et nyt, internationalt udstillingssted i København for nutidskunstens store og teknisk krævende installationer.
Fernisering torsdag 30 jun kl 16-18

Del artiklen

'Det skal du se! - uge 26'

Facebook