Det skal du se! uge 19

Det skal du se! uge 19

Kasper Kjeldgaard: Transparenser, 2018

PLADS artspace
12 maj – 9 jun  Kasper Kjeldgaard: Transparenser
Kasper Kjeldgaard er interesseret i at undersøge overgangen og sammensmeltningen mellem papir, messing og voks. Materialernes egenskaber udforskes, manipuleres og sammensættes i kompositioner, hvor der arbejdes med grundprincipper og naturlove såsom tyngde, rotation, centrering og friktion.
Fernisering fredag 11 maj kl 16-18

Museum Ovartaci
9 maj – 1 nov  Overgang
Museum Ovartaci inviterer til sidste særudstilling forud for museets forestående flytning. I denne anledning har museet som noget helt nyt efterlyst assistance udefra; 39 kunstnere har taget udfordringen op og – med afsæt i museets eksisterende samling – skabt en udstilling, hvor flere forskellige kunstformer er repræsenteret.
Fernisering onsdag 9 maj kl 17

Faaborg Museum
11 maj – 21 okt  Det maleriske nu: Peter Hansen og Martin Bigum
Med udstillingen Det maleriske nu, som er blevet til i tæt samarbejde med samtidskunstner Martin Bigum, fejrer Faaborg Museum 150-året for maleren Peter Hansens fødsel. Martin Bigum er fascineret af Peter Hansens maleriske blik, temperament og tekniske håndelag, og udstillingen sammenstiller værker af de to kunstnere i en malerisk dialog.
Fernisering fredag 11 maj kl 16-18

Judith Hopf: Birne, 2018. Courtesy the artist and kaufmann repetto, Milan/New York, Deborah Schamoni, Munich, and Metro Pictures, New York. Foto: Frank Sperling

SMK – Statens Museum for Kunst
10 maj – 9 sep  Judith Hopf: OUT
OUT ser Judith Hopf nysgerrigt og kritisk på den påvirkning, som teknologi har på menneskekroppen – fx hvordan laptoppen nærmest er blevet en protese, som vi har fået et afhængighedsforhold til. Kendetegnende for Hopfs kunstneriske praksis er hendes brug af humor, som hun i sine værker ofte anvender som en afvæbnende faktor i den kritiske refleksion.
Fernisering onsdag 9 maj kl 17-19

Annual Reportt
9 maj – 2 jun  Marie Kølbæk Iversen: Birth of Muspelina
Udstillingen Birth of Muspelina samler to nye værker af den danske kunstner Marie Kølbæk Iversen: En unik kunstnerbog samt et kompositfilmværk. Begge værker undersøger ødelæggelsestilstande og foreslår et sammenbrud af den videnskabelige vision, som kan bidrage til at udfordre det sædvanlige verdens- og livssyn.
Fernisering onsdag 9 maj kl 18

Tonight Is Art
9 maj kl 17  En rundtur på Københavns kunsthaller
Fem københavnske kunsthaller er gået sammen om at arrangere eventet Tonight Is Art. Målsætningen er at udfolde den samtidskunstneriske palet og tilbyde publikum oplevelser ud over det sædvanlige. Aftenens program byder blandt andet på kunst, performances, lyd og mad.
Læs vores nyhed om eventet og orientér dig i programmet her

Del artiklen

'Det skal du se! uge 19'

Facebook