Nostalgi og søgen på Charlottenborg

Nostalgi og søgen på Charlottenborg

Pilar Mata Dupont, The Embrace, 2013. Et af de værker på Forårsudstillingen, der har touret internationale festivaler og udstillinger gennem det sidste år. Pressefoto

Billedserie

Udstilling

Forårsudstillingen 2015

22 jan 2015 1 mar 2015

Kunsthal Charlottenborg
Se kort og tider

Se navnene på de udvalgte og udstillende kunstnere her.

Forårsudstillingen 2015 er en ujævn tur gennem kunstlandskabet, hvor nostalgiske og simple undersøgelser forbliver simple og nostalgiske og kun få formår reelt at udfordre den besøgendes intellekt.

”Det er da meget sjovt,” er den umiddelbare tanke flere gange undervejs i Forårsudstillingen, der byder på ikke mindre end 115 værker af 74 mere eller mindre etablerede kunstnere fra ind- og udland.

Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)
Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)

Vi bevæger os fra flittigt udstillende profer til helt grønne skud, så vilkårene er – hvis man ved det – meget ulige.

Men det kan ses og gør endnu engang grundlaget for udstillingen problematisk. Hvilken kunstner med en professionel karriere og udstillinger ved museer, biennaler og kommercielle gallerier har sin berettigelse i en udstilling, der hylder det gryende talent og den endnu sart spirende karriere?

Design på kanten
Men, tilbage til morskaben. Et særligt greb gør sig nemlig gældende på dette (og sidste års) forårsudstilling:

Brugs- og designobjekter, der er skubbet ud over kanten, så de fremstår som enten forunderlige eller humoristiske ved at få tilført nye dele, funktioner, dimensioner eller materialer.

David Moises (AT): Untitled, 2014. (Foto: Marc Fluri)
David Moises (AT): Untitled, 2014. (Foto: Marc Fluri)
Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)
Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)

Vi ser møbler, hele interiører, tæpper, medaljer, smykker, mindesmærker, pladespillere, køkkenudstyr og mindre transportmidler udsat for mere eller mindre kærlig sabotage.

Forskubbelser, der ikke synes at have en synderlig dybere refleksion, end noget der kunne minde om nostalgi eller en søgen efter en ny værdi i det glemte.

Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)
Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)

Det kan generere en trækken på smilebåndet og et par tanker, om ’det man kender’, og kun i få tilfælde kan det rejse et egentligt spørgsmål, der vil én noget.

Magtkritik i tiden
Et mere kritisk blik på det fortidige går særligt igen i en lang række monumenter, der klart og tydeligt indskriver sig i en nutidig undersøgelse af magtens arkitektur og monumentet som repræsentant for folkelighed.

Maja Qvarnström & Erik Lagerwall (SE): Monumentet, 2015. (Foto: Marc Fluri)
Maja Qvarnström & Erik Lagerwall (SE): Monumentet, 2015. (Foto: Marc Fluri)
Manuel Canus krakelerende og fjernkulturelle bearbejdning af monumentet. (Foto: Marc Fluri)
Manuel Canus krakelerende og fjernkulturelle bearbejdning af monumentet. (Foto: Marc Fluri)
Valérie Collart: Parts and wholeness, 2015. (Foto: Marc Fluri)
Valérie Collart: Parts and wholeness, 2015. (Foto: Marc Fluri)

Her er monumenterne enten komisk konstruerede, på kanten til at krakelere eller fyldt med kropslige aftryk. Tydeligst demonstreret af sidste års prisvinder, dansk-franske Valérie Collart. Magt transformeret til afvæbnende menneskelighed via skala, krop, humor og nærvær – alt det, der kompromitterer det tavst knejsende, magtfuldkomne monument.

Fredrik Lønows arkitektoniske undersøgelser. (Foto: Marc Fluri)
Fredrik Lønows arkitektoniske undersøgelser. (Foto: Marc Fluri)
Gestus og vilkår
Med den meget begrænsede formidling (skilte med navn og værktitel – hvis man er heldig; år og materialer), så er man flere gange rimelig nødstedt som publikum.

Simpelthen fordi man ikke kan nå ind i værkernes til tider abstrakte, steds- eller kontekstspecifikke eller komplekse henvendelser.

Det gælder fx Frederik Lønows arkitektoniske undersøgelser og Rosemary Lee & Jens Lee Jørgensens Mining the arbitrary (2014), der er et arkivprojekt med indsamlede væsker, natur og forarbejdede materialer. Udvalgte elementer måles af et apparatur; det kunne formentlig have været interessant, men værket forbliver ganske afvisende.

Rosemary Lee & Jens Lee Jørgensen: Mining the arbitrary, 2014. (Foto: Matthias H. Borello)
Rosemary Lee & Jens Lee Jørgensen: Mining the arbitrary, 2014. (Foto: Matthias H. Borello)

Med et lidt kynisk blik på vilkårene, udstillingsformatet og omfanget, så er den meget enkle gestus oplagt, men skaber også en helhed med en tilknyttet fare for at skøjte friktionsløst gennem et talent-modeshow inden for kunst, arkitektur og design.

Til stede i verdenen
Nå, men nogle steder er der altså mere dybde end design-nostalgi og morsomheder, hvor der bliver peget ind i hverdagen, ud i kulturen, ind i et spændingsfelt, der siger noget om at være til stede i verdenen.

Morten Sylvest Nøhr: En maskine der rydder op i dine ting, 2014. (Foto: Marc Fluri)
Morten Sylvest Nøhr: En maskine der rydder op i dine ting, 2014. (Foto: Marc Fluri)
Morten Sylvest Nøhr (DK) har med tungen i kinden lavet en D.I.Y.-maskine (tre tape-kvadrater på gulvet med tilhørende manual), der kan rydde op i dit liv.

Matilde Mørk har med udsøgt finesse genopført Yvonne Rainers Trio A fra 1978 nu med Mørks egen hverdagstekst, om hvor træt hun hele tiden er og en brun bil, der er flot! Knastør tekst med kropsligt udtryk i sjælden forløsning.

Benjamin Dufour (BE) spiller alt fra hvid støj, fluxuskunst, popmusik og lyden af rindende vand for en kaktus (et kultur-natur-møde på tværs af historiske konflikter, tid, kontinenter og sprog), og den legende, men imødekommende dialog – eller mangel på samme – fungerer såre simpelt.

Imens tager Carsten Johansen & Victor Stilling (DK) den helt ud over kanten med en gennemført arkitektonisk model og et tilbud på en altantilbygning til Per Kirkebys Monument for Niels Bohr (1988). Tilbuddet er indhentet fra altan.dk med montage og det hele!

Jeg griner stadig…

Carsten Johansen & Victor Stilling: Levering og montage alt inkl., 2014. (Foto: Marc Fluri)
Carsten Johansen & Victor Stilling: Levering og montage alt inkl., 2014. (Foto: Marc Fluri)
Benjamin Dufour: Tenochtitlan, 2014. (Foto: Marc Fluri)
Benjamin Dufour: Tenochtitlan, 2014. (Foto: Marc Fluri)

Genforeningens grænser
Især to værker formår at gå dybere i deres søgen efter medmenneskelige relationer.

Pilar Mata Dupont (AUS/NL) har i et udsøgt visuelt sprog med værket The Embrace (hovedbilledet) overført koreansk splittelse til en dramatisk genforening gennemboret af både glædestårer og nagende mistro, imens Toshie Takeuchi (JP) gennem sin indvikling i et komplekst og absurd familiedrama ender i spørgsmål om mennesker og dyrs familiære relationer, og hvor langt man kan gå?

To værker med en meget speciel, tydeligt iscenesat, visuelt skarp og foruroligende fortællestil, der skubber rundt med beskuerens fordomme og forestillinger.

Meget mere end haps!
Til sidst bør nævnes hybridværket Haptic af danske Trine Lyngsholm & Augusta Sørensen.

Det kan synes som et andet halvgakket mad-modefænomen med visse ligheder til Sort-Hvids NOMA-forestilling, der udføres i samme kunsthal for tiden.

Værket er en hybrid mellem en scene, sønderdelt skulptur og en tavs performance med sanseapparatet som omdrejningspunkt, hvor først kunstnerne og siden publikum spiser Sørensens gastronomiske elementer; slikker på, drikker fra og suger dem ud af Lyngsholms abstrakte skulpturer.

De skulpturelle former befinder sig et sted mellem naturgenstande, simpel keramik og udefinerbare kropsdele i appetitlige farver. I mødet med smagsapparatet bliver der tydeligvis skubbet til blufærdigheden, tilliden til sanserne, samværet, de kropslige relationer og den menneskelige forestillingsevne.

Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)
Installationsview, Forårsudstillingen 2015. (Foto: Matthias H. Borello)

Værket er udstillet med en ovenud glimrende dokumentation fra åbningen, der siger lidt om værkets både sanselige, sociale og udfordrende effekt. Både i dag den 21. og 28. februar (begge dage kl 13.00) genopfører duoen deres deltagerbaserede ’performance’, og det burde være en god anledning til at tage forbi Forårsudstillingen 2015.

Se hele listen over de 74 udvalgte kunstnere og de to solo-prisudstillinger i forbindelse med Forårsudstillingen 2015 her.

Udstillingens værker er blevet udvalgt af en international jury bestående af Emil Westman Hertz (kunstner, DK), Philip Groezinger (kunstner, DE), Ditte Hammerstrøm (designer, DK), Carsten Juel-Christiansen (arkitekt, DK) og Ikko Yokoyama (kurator, JP/SE).

Foruden værkudvælgelsen har juryen nomineret ti kunstnere til årets to priser: den nationale solopris og den internationale solopris.

Prisvindere 2015

National solopris: 

Anne Dorthe Vester & Maria Bruun (DK)

International solopris: 
Marlon Wobst (DK)

Traditionen tro tildeles soloprismodtagerne en egen udstilling på næste års forårsudstilling.

Billedserie

Udstilling

Forårsudstillingen 2015

22 jan 2015 1 mar 2015

Kunsthal Charlottenborg
Se kort og tider

Se navnene på de udvalgte og udstillende kunstnere her.

Kommentarer

Del artiklen

'Nostalgi og søgen på Charlottenborg'

Facebook