Mysteriet om Utzon og Silkeborg Kunstmuseum

Mysteriet om Utzon og Silkeborg Kunstmuseum

Jørn Utzon og Asger Jorn foran model i træ af Utzons 2. projekt, 1970. Pressefoto Silkeborg Kunstmuseum (udsnit)

Silkeborg Kunstmuseum mindes sit uforløste samarbejde med Danmarks nyligt afdøde arkitekt-ikon Jørn Utzon.

Lørdag den 27. december slår Silkeborg Kunstmuseum dørene op for en udstilling om Jørn Utzons bud på museets udformning. Utzon samarbejdede i to ombæringer med Silkeborg Kunstmuseum om en ny museumsbygning, men begge projekter kuldsejlede. Det har givet anledning til mange myter og teorier, for hvad skete der egentlig?

Lys over mysteriet?
Muligvis kaster udstillingen på Silkeborg Museum lys over mysteriet. I alt fald giver udstillingen indblik i tilblivelsesplanerne for de to projekter. Besøgende kan se de originale tegninger og beskrivelser – og får mulighed for at læse breve og beskrivelser af projekterne, der går tilbage til 1960’erne.

Det uforløste hulemuseum
Især det første projekt, som Utzon præsenterede i 1964, har opnået national og international berømmelse. Utzon foreslog en bygning, hvor gallerierne havde form som et krokusløg. Inspirationen til de huleagtige bygninger, hvor flere etager skulle være underjordiske, hentede Utzon fra de kinesiske Tatung huler. Udover de originale arkitekttegninger, udstilles også fotografier af en bortkommen model af projektet.

Tværsnitstegning til projekt Silkeborg Kunstmuseum,1964. Pressefoto Silkeborg Kunstmuseum
Tværsnitstegning til projekt Silkeborg Kunstmuseum,1964. Pressefoto Silkeborg Kunstmuseum
Model i træ af Utzons 2. projekt, 1970. Pressefoto Silkeborg Kunstmuseum
Model i træ af Utzons 2. projekt, 1970. Pressefoto Silkeborg Kunstmuseum

Til udstillingen er det muligt at erhverve Troels Andersens nyudgivne bog Silkeborg Kunstmuseums historie, der blandt andet vier flere afsnit til de to projekters historie.

Del artiklen

'Mysteriet om Utzon og Silkeborg Kunstmuseum'

Facebook