Mødet med det skjulte

Ben Clement står og arbejder ved sin laptop, mens Sebastian de la Cour bygger, hvad der snart kommer til at blive den centrale søjle i et fragment fra en spiraltrappe.

Det er søndag eftermiddag på kunstnerduoens værksted i et baghus på Amager; der er 11 dage til, at deres udstilling Made in Ruins åbner på Bendixen Contemporary Art.

Rundt omkring på værkstedet står der modeller, materialeprøver og forme til at bygge efter – forskellige hånd- og computertegnede skitser er spredt ud over arbejdsbordet.

“Vi blev spurgt rimelig sent, om vi ville lave udstillingen til Bendixen Contemporary Art,” fortæller Sebastian, “så processen i det her projekt har været lidt anderledes, end den plejer. At lave mange materialeprøver med det samme, har været en ret stor del af processen denne gang.”

Skæve møder
Ben supplerer: “I projektet til Bendixen Contemporary Art, studerer vi idéen om en miniature-verden stillet overfor det gigantiske, og vi studerer det byggede overfor ruinen. Vi tager udgangspunkt i en loftsrosette, som man kender fra mange hjem med stuk. Loftsrosetten får vi til at vokse sammen med et fragment fra en spiraltrappe, der bliver bygget skala 1,5:1”

I skala 1,5:1 bliver alle trappens mål 1,5 gange så store, som de ville være i virkeligheden. På den måde virker trappen for stor i forhold til kroppen; trinene er for brede og gelænderet sidder for højt.

Dukkehuse og højdeskræk
Sebastian henter nogle skitsemodeller frem. En af modellerne er en undersøgelse af et balustre-element fra trappen og dens forskellige lag af materialer. Yderst en stuk-beklædning i forfald, i stukkens sprækker kommer et mere massivt element af træ til syne, og inderst vokser en spinkel struktur af træpinde op.

Relationen mellem den ydre ruin-struktur og den indre detaljerede struktur er tilsigtet ude af balance. Stukken tilhører idéen om det gigantiske, mens pindestrukturen er en del af et miniature-univers.

Ben forklarer: “Miniature-strukturen hører til en personlig fantasifuld verden, som i et dukkehus eller en hobbymodel. Det gigantiske kan fremkalde frygt, højdeskræk og gøre mennesker små. Vores proces i dette projekt er en leg, hvor reglerne både er relaterede til den fantasifulde miniature verden og til frygten for det gigantiske.”

Ben og Sebastian er nu midt i denne leg, hvor ting stadig kan nå at ændre sig i forholdet mellem deres første idéer og det endelige værk.

Produktive misforståelser
Det er kendetegnende for Ben og Sebastians arbejdsmetode, at de tager udgangspunkt i et genkendeligt element, fortæller Sebastian. “Vores arbejde tager ofte afsæt i en undersøgelse af den skjulte verden, der findes i det genkendelige.”

Når Ben og Sebastian starter på en ny opgave, laver de først en referencebog sammen, hvor de samler tegninger og fotografier. På den måde bygger de et fælles sprog op omkring projektet, og de sikrer sig, at de arbejder ud fra de samme ideer.

Sebastian fortæller videre: “Vi deler ikke arbejdet klart op mellem os – det er også det, vi får meget ud af. Den ene starter på noget, så tager den anden over og tegner det på en anden måde eller i et andet medie. Det er meget produktivt, at vi nogle gange misforstår hinanden, så vores ideer er nødt til at blive afprøvet.”

“Vi har ingen smuk klassisk skitsebog, når et projekt er færdigt, men mange hurtigt tegnede skitser på løse papirer,” pointerer Ben.

Digitale og fysiske medier
Ben og Sebastian udvikler sine projekter i mange forskellige materialer og med forskellige arbejdsredskaber – både i digitale tegninger og modeller, i håndtegninger og i fysisk byggede modeller.

“Vores arbejdsproces og de medier, vi arbejder i, ændrer sig fra projekt til projekt. Det påvirker selvfølgelig også det endelige værk,” siger Ben.

Spørgsmål uden konklusion
Ben og Sebastians legende og undersøgende arbejdsmetode skaber værker, der pirrer beskuerens nysgerrighed.

“Vi arbejder ikke på at kommunikere et enkelt budskab med vores projekter. I stedet prøver vi at stille en række spørgsmål på forskellige niveauer. Det er netop fragmentets kvalitet: det hører ikke til nogen steder, det har ingen konklusion,” forklarer Ben.

Sebastian fortsætter. “Det er en vigtig del af vores arbejde, at vi ikke er interesserede i at komme med en løsning på et problem. Vi vil åbne op og få dig til at undres.”