Ugens kunstner – Søren Assenholt

Søren Assenholt arbejder med træet, værkstedet og identitet gennem håndens arbejde. Han hugger billeder i træ, men fortæller også historien om kvaliteterne i træet og håndværket.

Dette sker i relieffer på vægge og gulve, samt i skulpturer og installationer, der tit bindes sammen med video, lyd eller maskiner.

Hans billedsprog har flere spor.

Assenholt er dels inspireret af nordisk træskærertradition og kalkmaleri, men han er også præget af værkstedets maskiner, som han bruger til at forædle træ og motiv på en ny måde.

Mange værker leger med vores rumlige erfaring i skæve perspektivrum, uventede foldninger af træ eller er gulvrelieffer, der skal erfares med fødderne.

For meget ånd – for lidt hånd
Søren Assenholts kunst er præget af en søgen efter træets og håndværkets plads på den
kontemporære kunstscene.

Han ønsker at gøre op med ideen om træet som et lidt usexet materiale, ligesom han ønsker at ligestille det fysiske arbejde med det overordnede koncept i kunstværket.

Assenholt problematiserer, at man opdeler mennesket i krop og hjerne, at kunstneriske uddannelser nedlægger værksteder, og at samfundet ligeledes sætter intellekt og akademia over kropslig viden, produktion og tekniske uddannelser.

I serien “Arbejdsmarkedets parter” berører en række skulpturer, hvordan det påvirker det lokale arbejdsmarked, at håndværket bliver nedprioriteret, udliciteret til østen eller overtaget af udlændinge.

Figurerne er skåret i grove snit, og fremstår på en gang humoristiske, splittede og ubehjælpsomme.

Kolonihistorie og kunstforståelse
Congo har spillet en væsentlig rolle for Søren Assenholts produktion. Hvad der startede som en undersøgelse af landets kolonihistorie er blevet til et endnu dybere dyk ned i træets og håndværkets fortællinger.

Han var i Congo første gang i 2008 og vendte tilbage i 2010 for at udveksle kunstforståelse og håndværk med Professor Tshamala på kunstakademiet i Kinshasa. Udvekslingen foregik over så stor en sprogbarriere, at der måtte bruges tolk – eller udelukkende gestik.

Denne kropslige erfaring af kunsten bliver bl.a. fortolket i værket La Philosophie de Tshamala, hvor to videoer og en træskulptur er installeret i en trekantet søjle. Her oversætter Søren Assenholt professorens forståelse af et godt kunstværk til en dansk værkstedskontekst.

Håndens refugium
I sine seneste værker er Søren Assenholt begyndt at interessere sig for de personlige fortællinger i værkstederne.

På sin aktuelle udstilling kredser han om håndværkets betydning for den enkelte mand og det fælles behov for at have et værksted, der findes på tværs af alder og socialt skel – selv om håndværket dybest set er overflødigt.

I serien Håndens refugium vises syv portrætter af mænd i deres hobbyværksteder. Seks af dem er videoportrætter af middelklassemænd. Både værktøj og hænder er i ro, og deres blik er rettet mod beskueren. Det, der burde være i bevægelse, står stille, og omvendt er det portrætbillede, der burde være fastfrosset, forvandlet til et dirrende stilbillede.

Det sidste portræt er et stort fototræsnit på forskalningsbrædder, der skildrer en hjemløs grønlænder, der arbejder hver dag i sit værksted på Sundholm herberg.

Portfolio