Kunst, film, kunstfilm og filmkunst på CPH:DOX

Kunst, film, kunstfilm og filmkunst på CPH:DOX

Still fra Anne Wivel: Mand Falder, 2015

Billedserie

Filmfestival

CPH:DOX

5 nov 2015 15 nov 2015

CPH:DOX ruller i 2015-udgaven et omfattende, kunstrelateret program ud. Med en bred vifte af eksperimenterende dokumentarfilm, et program kurateret af Olafur Eliasson og ikke mindst en række film skabt af billedkunstnere dedikerer dokumentarfestivalen sig atter til grænselandet mellem de to sfærer.

NEW VISION
DOX er vanen tro opdelt i en række programmer med hver deres fokus. NEW VISION tackler det særprægede felt, der befinder sig mellem dokumentarisme og kunstnerisk refleksion. Her findes nye film af art house-sværvægteren Tsai Ming-lian og DOX-vinderne bag Leviathan, men man finder også bidrag fra blandt andet Pierre Huyghe, SUPERFLEX & Tuan Andrew Nguyen.

Se en kort introduktion til NEW VISION-programmet herunder:

Det samlede program

Mand Falder
Festival-åbningen har samtidig premiere på filmen Mand Falder, som på nært hold fortæller historien om Per Kirkeby, der efter et fald mister sine naturgivne evner og ikke længere kan skelne farvernes nuancer og lærredets kanter. I filmen møder vi foruden kunstneren også hans hustru, venner og samarbejdspartnere, men filmens absolutte hovedperson er Per Kirkeby i et usædvanligt åbent møde med filminstruktøren Anne Wivel og hendes kamera. Alt – fra hverdagens genoptræning til følelsesladede indsigter – lægges nøgternt frem.

Traileren til Mand Falder:

Mand Falder Trailer-HD (640×360 / 10MB) from Freddy Neumann on Vimeo.

Curated by Olafur Eliasson 
I lighed med Eliassons egne værker tager hans udvalgte film afsæt i den fysiske verden omkring os og menneskets sansning af samme. Programmet bevæger sig igennem naturen og ser på de enorme, menneskeskabte forandringer af både klimatisk og geologisk karakter, som har givet det relativt nye begreb Det Antropocæne så markant en relevans i såvel samtidskunsten som filosofien og geovidenskaben.

Disse spørgsmål behandles i film af blandt andet Apichatpong Weerasethakul, Werner Herzog, Claire Denis, Zhao Liang, James Benning og Anouk de Clercq.

Still fra Zhao Liang: Behemoth, 2015, som er del af Olafur Eliassons kuraterede program
Still fra Zhao Liang: Behemoth, 2015, som er del af Olafur Eliassons kuraterede program

Danish Artists Film/Video
Under overskriften Danish Artists Film/Video folder fem repræsentanter fra samtidskunsten sig ud gennem trancetrips, ritualer og historiske refleksioner. Mørkt, hypnotisk og selvsikkert. Visningen indeholder: First Day (Now only the eye can catch) (af Jakob Ohrt Nielsen, 13 min.), Anóme (af Lena Ditte Nissen, 13 min.), Mother of Monsters (af Anne Haaning, 6 min.), Hestebetvinger (af Nanna Rebekka & Pernille Lystlund Matzen, 14 min.) og It Runs About Like Ants (af Gitte Villesen, 34 min.).

Still fra Lena Ditte Nissen: anóme, 2015
Still fra Lena Ditte Nissen: anóme, 2015
Billedserie

Filmfestival

CPH:DOX

5 nov 2015 15 nov 2015

Del artiklen

'Kunst, film, kunstfilm og filmkunst på CPH:DOX'

Facebook