IMPACT – Antoanetta Ivanova forelæsning

Forelæsning

Through the looking glass: science changing art

Forelæsningen foregår mandag d. 28. januar i IT-byen Katrinebjerg, INCUBA Science Park, Åbogade 15, 8200 Århus N. Kl. 10.30 – 12.00 i ’Det lille auditorium’.

IMPACT – Antoanetta Ivanova forelæsning

Anaglyphstereodump fra værket 'My luna rally track' af Jette Gejl

Forelæsning i IT-byen på Katrinebjerg om kunst og videnskab af den australske kurator og producent Antoanetta Ivanova.

IMPACT – art in the age of climate change er titlen på en kommende internationale udstilling. Kurator for udstillingen Antoanetta Ivanova er netop ankommet til Danmark og mandag d. 28. januar holder hun forelæsningen ”Through the looking glass: science changing art”, som tager udgangspunkt i skæringspunktet mellem kunst, videnskab og ny teknologi.

TEKNE
Ideen til udstillingen er fremkommet gennem TEKNE, som er Alexandra Instituttets netværk for digital kunst og oplevelser. Alexandra Instituttet har inviteret den internationalt anerkendte australske kurator Antoanetta Ivanova til at kuratere og udvikle udstillingen i samarbejde med TEKNEs medarbejdere.

IMPACT vil samle nogle af de mest interessante og nyskabende mediekunstnere i verden, og sammen med indflydelsesrige videnskabsfolk, miljøeksperter og kunst- og kulturkritikere vil de i udstillingen og dens relaterede aktiviteter give deres fortolkning af den kolossale udfordring, kloden står over for i forhold til klimaproblematikken.

Udstillingen IMPACT – art in the age of climate change åbnes samtidig med FNs globale klimatopmøde i København i november-december 2009. Efterfølgende skal den vises i hele Norden. Nordisk Kulturfond har tildelt Alexandra Instituttet 3 mio. dkr. til at realisere udstillingen.

Forelæsning

Through the looking glass: science changing art

Forelæsningen foregår mandag d. 28. januar i IT-byen Katrinebjerg, INCUBA Science Park, Åbogade 15, 8200 Århus N. Kl. 10.30 – 12.00 i ’Det lille auditorium’.

Del artiklen

'IMPACT - Antoanetta Ivanova forelæsning'

Facebook