Guide til kunstoplevelser på gallerierne

Guide til kunstoplevelser på gallerierne

Lu Yang: Lu Yang's Control Center, Installation view, Gether Contemporary, 2021. Foto: Gether Contemporary.

Selvom landets kunstmuseer og kunsthaller endnu engang er corona-lukkede, er der stadig kunstoplevelser at hente på landets gallerier. Vi peger her på en række udstillinger, som kan opleves på trods af det øvrige kulturlivs nedlukning 

Læs også vores Guide til udendørs kunstoplevelser

Østdanmark

Gether Contemporay
Lu Yang: Lu Yang’s Control Center
–> til 15. januar
Lu Yangs kunstneriske univers udfolder og udforsker temaer og formater, der kombinerer traditionel kinesisk ikonografi med digital subkultur. Med en fascination af den menneskelige krop og neurologi bygger Lu Yangs kunstneriske værk bro mellem videnskabelig teknologi og æstetik hentet fra asiatisk populær- og ungdomskultur.

Galleri Susanne Ottesen
Olav Christopher Jenssen: Another Pale Afternoon / The Post-Rubicon Paintings
–> til 23. januar
Den norske kunstner Olav Christopher Jenssen er aktuel med udstillingen Another Pale Afternoon / The Post-Rubicon Paintings på Galleri Susanne Ottesen. Olav Christopher Jenssen bor og arbejder i Berlin, og er især kendt for sine store, abstrakte malerier.

Galerie Pi
Finn Richardt: Vandspejl
–> til 5. februar
Den danske kunstner Finn Richardt skildrer igennem maleri vandets natur; dets transparens, spejling, bevægelse og dybde i et samspil mellem naturen og sig selv.

Galleri 1,4
Bahn & Schwenn: BIOTOP
–> til 16. januar
Udstillingen BIOTOP af kunstnerduoen Bahn & Schwenn består af en serie objekter, der udgør en registrering af spor sat af mennesker og natur i byens rum. Med inspiration i naturvidenskabens metoder er spor indsamlet og registreret via kortlægning, foto og aftryk.

KANT
Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard: Lad os være mennesker
–> til 30. januar
Udstillingen er en dialog mellem Christian Schmidt-Rasmussen og Jesper Dalgaard, der begge i deres arbejde med farven og ornamentikken synes tiltrukket af det komplekse, det kitschede og overdådige.

Gallery Poulsen
Norman Reedus: Live the Life You Love
–> til 29. januar
Udstillingen Live the Life You Love viser eksempler på Reedus’ sans for de rå, kantede og makabre sider af livet. Norman har taget et væld af foruroligende fotografier, bl.a. en serie fra et højsikkerhedsfængsel i Rusland. Sideløbende med Normans udstilling kan du indtil 5. februar også kigge forbi Gallery Poulsen’s Winter Salon, hvor du kan opleve værker af en række internationale kunstnere.

Galleri Christoffer Egelund
Den store årlige vinterudstilling
–> til 22. januar
På gruppeudstillingen kan du opleve 37 fremtrædende danske og internationale kunstner, som samlet giver et godt indtryk af samtidskunst-scenen netop nu.

Eamon O’Kane: Seasons, Installationsview, Galleri DGV, 2021. Foto: Andreas Bastiansen

Vestdanmark

Charlotte Fogh Gallery
Winter 2021: Nye værker af galleriets kunstnere
–> til 15. januar
På Charlotte Fogh Gallery’s vinterudstilling kan du opleve værker af Søren Behncke, Kaspar Bonnén, Anders Bonnesen, Anders Christian Eriksen, Bel Fullana, HuskMitNavn og Anna Taina samt collage af Louis Reith, video af Katja Bjørn og keramik af Rose Eken.

Galerie Moderne
Collin Sekajugo: Solo show
–> til 15. januar
For første gang i Skandinavien kan man på Galleri Moderne i Silkeborg se værker af Collin Sekajugo. Sekajugo anvender forbrugerismens sprog, og inkorporerer ofte dagligdagsgenstande i sit arbejde, og kommenterer de materielle genstandes plads og vores interaktion med vores skiftende miljøer i dannelsen af identiteter.

Galleri Lene Bilgrav
Ditte Lyngkær Pedersen: Assemblies & Kits
–> 14 jan – 19 feb
Ditte Lyngkær udstiller for første gang solo hos Galleri Lene Bilgrav. På udstillingen præsenterer hun en række helt nye værker i henholdsvis glas og stål, keramik og collager af cyanotopier på papir. Der er fernisering fredag den 14. januar kl. 16 – 19.

Galleri DGV
Eamon O’Kane: Seasons
–> til 23. januar
I udstillingen Seasons præsenterer Eamon O’Kane en række nye skulpturer med arkitektoniske modeller og træstrukturer. I galleriet er store træer placeret midt i rummet, og på gulvet er utallige træklodser og stokke systematisk opstillet.

Del artiklen

'Guide til kunstoplevelser på gallerierne'

Facebook