Festival
The Art of the Overhead 2009
15 maj 2009 3 jun 2009
Stapelbäddsparken i Malmø, Sverige
15. maj - 3. juni.
Der findes noget så smalt som en festival for overheadkunst. Og nu er tiden kommet til at indsende bidrag til årets The Art of The Overhead 2009, der afholdes i Malmø i maj.
Overheaden er måske nok et overset kunstnerisk medie i disse digitale tider, men den er altså ikke helt glemt. The Art of the Overhead er en festival, der netop hylder denne analoge kunstform.
OHpen Surface
I år afholdes festivalen i et nedlagt skibsværft i Malmø. Temaet for dette års arrangement er OHpen Surface.
Det referer til mange ting. Til overheadprojektorens åbne overflade. Til det 3000 km3 store lokale på skibsværftet. Til festivalens workshop-organisation. Og som en opfordring til årets bidragsydere til at kaste et kritisk blik på begreber som ‘åben’ og ‘lukket’ i tidens netværksbaserede mediekultur.
Værkkategorier
Bidragene til workshoppen og/eller festivalen skal relateres til følgende kategorier:
- Transparanter til The Art of the Overhead Archive (fysiske eller i PDF til udprint). Arkivet er en vægmonteret installation, hvor publikum kan bladre i mapper med værkerne.
- Installationer der involverer overheadprojektion, specialfremstillede projektorer, digital-analog hybrider og så videre.
- Perfomances der involverer overheadprojektion. Fra live cinema til god gammeldags konferencepræsentation.
Deadline for bidrag
Deadline for indsendelse af bidrag er 30. marts 2009. Se hvordan på www.overheads.org.
Festivalen afholdes i Stapelbäddsparken i Malmö fra 15. maj til 3. juni.
Festival
The Art of the Overhead 2009
15 maj 2009 3 jun 2009
Stapelbäddsparken i Malmø, Sverige
15. maj - 3. juni.