Det skal du se! uge 7

Det skal du se! uge 7

Malou da Cunha Bang: Blind vej fra udstillingen Manifestationer på Sydhavn Station. Foto: Sydhavn Station

Sydhavn Station
16 feb – 17 mar  Malou da Cunha Bang: Manifestationer
Manifestationer er en vandring gennem offentlige (og private) rum og landskaber, hvor ingen rigtig hører hjemme. Karaktererne i billederne er turister i alle- og ingenmandsland, hvor de genopfører kunstnerens egne oplevelser og erindringer. Udstillingens værker er komponeret ud fra filmisk materiale, som igennem trykmediet fastfryser en række momenter, der fikseres i et blivende nu.
Fernisering fredag 15 feb kl 17-21

Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel
16 feb – 16 mar  På gaden
Tre grafikere fra efterkrigstiden (Jane Muus, Palle Nielsen, Dan Sterup-Hansen) møder fire fotografer (Krass Clement, Tove Kurtzweil, Steen Møller Rasmussen og Jytte Rex) i udstillingen På gaden, der stiller skarpt på menneskelivet, som det udspiller sig i byrummet. De udstillede værker viser mennesket på vej, alene eller sammen med nogen, i bevægelse eller standset op, gående eller siddende, på en bænk eller en café. Det er livet, som man møder det i byen.
Fernisering fredag 15 feb kl 17-19

SixtyEight Art Institute
15 feb – 13 apr  Marianne Skaarup Jakobsen: Concise Voids and Sediments
Skaarup Jakobsens praksis kredser om en materiel undersøgelse af værkernes visuelle og lingvistiske aspekter. Den aktuelle udstilling tager udgangspunkt i processen bag bogudgivelsen under and so; even if afterwards – continually, som i løbet af udstillingsperioden produceres i 100 nummererede eksemplarer.
Fernisering fredag 15 feb kl 18-21

Del artiklen

'Det skal du se! uge 7'

Facebook