Det skal du se! Uge 48

Det skal du se! Uge 48

Kim Richard Adler Mejdahl: Still fra Hour of Moth (Etude no. II), 2020. Foto: Kim Richard Adler Mejdahl.

Overalt i landet er der gode muligheder for spændende kunstoplevelser. Her anbefaler vi nogle af de udstillinger, der lige er åbnet eller åbner lige om lidt.

Overgaden. Institut for Samtidskunst
27 nov 2020 – 24 jan 2021 Overgaden INTRO: Kim Richard Adler Mejdahl: Liljegrotten
I en række af videoværker afspilles en heavy metal-salme om de kristne undertoner i nutidens dommedagsdesperation. Beskueren inviteres til selv at skabe musik, der efter udstillingsperioden sammensættes til et fællesværk.

Overgaden. Institut for Samtidskunst
27 nov 2020 – 24 jan 2021 Overgaden INTRO: Iselin Forslund Toubro: Et ridt mod det tomme
En performativ filmisk fortælling om fællesskaber, idealer og bristede ambitioner, skabt i et tæt samarbejde med skuespiller Rosalinde Mynster. Filmen opleves i et installeret udstillingsrum, hvor omgivelserne spiller sammen med filmens univers.

Christian Andersen
28 nov 2020 – 16 jan 2021 Rolf Nowotny: ALKOVE
Udstillingen viser nationalromantisk horror i værker bestående af bindingsværkstrukturer, malerier af enorme skuffedarier, omdannede folkedanserdragter samt en fordrejet menneskefigur.

Asger Jorn: Femelle interplanetaire, 1953. Foto: Niels Fabæk.

ARoS Aarhus Kunstmuseum
21 nov 2020 – 5 apr 2021 Jorn/Kirkeby
I udstillingen kan man opleve et malerisk møde mellem to af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere, der på hver sin måde har præget den danske kunstscene.

Kunsthal NORD
28 nov 2020 – 27 feb 2021 Anna Borgman: Skønnede Reserver
Geologien spiller en stor rolle i kunstnerens arbejde, der fokuserer på de udvindingsprocesser af jordens ressourcer af ædelmetaller, grundstoffer og rå-materialer, som er byggeklodser for det moderne liv. 

Vestjyllands Kunstpavillon
28 nov 2020 – 20 dec 2020 Maruša Sagadin og Merete Slyngborg
En fælles interesse i arkitektur og design er afsættet for denne udstilling, som særligt beskæftiger sig med, hvordan køn og idéer om smag afspejles i de objekter, vi omgiver os med. 

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 48'

Facebook