Det skal du se! uge 45

Det skal du se! uge 45

Jakob Kudsk Steensen: RE-ANIMATED, still

Tranen
9 nov – 14 feb  Jakob Kudsk Steensen: RE-ANIMATED
Jakob Kudsk Steensens udstilling RE-ANIMATED bygger bro mellem videokunst og virtuel reality og behandler samtidens frygt for undergang og håb om fremtidig udødelighed. På skærme og i VR-headsets kan man opleve et digitalt økosystem beboet af en uddød fugleart, som kunstneren bringer tilbage fra de døde.
Fernisering torsdag 8 nov kl 17

OVERGADEN. Institut for Samtidskunst
10 nov – 6 dec  Revisit: Hanne Nielsen & Birgit Johnsen
I 2013 lancerede Overgaden serien Revisit, der dykker ned i institutionens egen udstillingshistorik. I år afsluttes serien med en stor præsentation af videokunstnerne Hanne Nielsen og Birgit Johnsen. Baggrunden for udstillingen er videoinstallationen Territorielle udsagn, som kunstnerne i 2002 viste på Overgaden, og som på det tidspunkt vakte opsigt med sin eksperimenterede brug af videomediet.
Fernisering fredag 9 nov kl 17-20

Nils Stærk
10 nov – 21 dec  Gardar Eide Einarsson: Total Control Zone
I denne udstilling præsenterer Gardar Eide Einarsson en række nye værker, der rejser spørgsmål om, hvordan individer forholder sig til statskontrol. Udstillingens titel, Total Control Zone, kommer fra udtrykket for det strengeste sikkerhedsniveau for de nordkoreanske koncentrationslejre. Udtrykket kan også lede tankerne hen på et mere generelt dystopisk endepunkt med total statsovervågning.
Fernisering lørdag 10 nov kl 11-15

Morten Stræde: Ithaca. Fra udstillingen Haiku til Høeck. Foto: Kunsthal NORD

Kunsthal NORD
10 nov – 13 jan  Haiku til Høeck: Morten Stræde og Frederik Stjernfelt
Udstillingen Haiku til Høeck er en hyldest til digteren Klaus Høeck, som den 27. november fylder 80 år. Billedkunstneren Morten Stræde og filosofiprofessor Frederik Stjernfelt har fulgt Klaus Høecks forfatterskab gennem 30 år, og fra hvert deres kunstfaglige sted har de nu skabt en samlet skulpturel, visuel og tekstuel installation i Kunsthal NORDs rå rammer.
Fernisering lørdag 10 nov kl 13-16

rum46
9 nov – 9 dec  SITES OF BECOMING #2/2
Denne anden del af udstillingen Sites of Becoming er sidste led i det to-årige projekt Room for Improved Futures og omhandler fremtidens haver, offentlige steder og bakterielle syprojekter. Åbningen vil pege ud i fremtiden med en udstilling af Alevtina Kakhidze, en talk af Carl Fraser og en performance af Zeenath Hasan.
Fernisering torsdag 8 nov kl 16.30

Del artiklen

'Det skal du se! uge 45'

Facebook