Det skal du se! uge 33

Det skal du se! uge 33

Lea Porsager: 9° Counterweights, twin pair O, 2023. Foto: Malle Madsen.

Her er anbefalinger af håndfuld kunstudstillinger, der åbner i denne uge. Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.

NILS STÆRK
18 aug – 14 okt, Lea Porsager: SNOOZE (90 Seconds to Midnight)

Porsager kredser ofte om det esoteriske og skaber koblinger mellem det teknologiske og det metafysiske i en praksis, der udfolder sig i forskellige medier som installation, fotografi, video, objekt og tekst.

Munkeruphus
19 aug – 22 okt, Ann Linn Palm Hansen: FOR DET MESTE

Med en forskers grundighed og et væld af materialer forsøger Palm Hansen at trænge ned i billedets sprog og lovmæssigheder, og alle eksperimenter indgår i en større undersøgelse af optiske og visuelle fænomener.

KIOSK
18 aug – 15 sep, Torben Ribe: Vinterbilleder

Ribe viser en række næsten klassiske landskabsmalerier – de fleste af dem ikke er meget større end kager, der passer til ovnen – og de malende overflader skjuler kun delvist personlige billeder, regninger og håndkøbsmedicin.

Agnieszka Sejud, Mimesis, 2022. Fra udstillingen Looking for Trouble – Samtidsfotografi fra Central- og Østeuropa på Galleri Image.

Galleri Image
19 aug – 8 okt, Looking for Trouble – Samtidsfotografi fra Central- og Østeuropa

11 billedkunstnere behandler den yngre generations forhold til de radikale kulturelle og politiske forandringer, som finder sted i det østlige Europa. Personlige traumer, identitetsproblematikker, kvindefrigørelse, og ikke mindst krigen i Ukraine er centrale tematikker.

Kunstmuseum Brandts
19 aug 2023 – 14 jan 2024, Kiki Kogelnik: Tiden er inde

Kogelnik regnes som Østrigs store popkunstner, hvis livsværk rummer en dyb fascination af alt nyt i et oeuvre, der emmer både af begejstring og betænkelighed. Værkerne kredser om alt fra menneske og teknologi, robotter, atomkrig, kønsroller, seksuel frigørelse, populærkultur, mode, forbrug og ikke mindst det ydre rum.

Charlotte Fogh Gallery
18 aug – 23 sep, Ida Kvetny: Handmade

Kunstig intelligens, algoritmer, og automatisering udfordrer den kunstneriske skabelsesproces og tages under behandling af Kvetny i malerier, skulpturer, relieffer – samt et digitalt værk, som kan opleves i og uden for galleriet.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 33'

Facebook