Det skal du se! Uge 25

Det skal du se! Uge 25

Ursula Reuter Christiansen: Apocalyptic Landscape, 2020.
Courtesy Ursula Reuter Christiansen and SABSAY Gallery. Foto: Thomas Gunnar Bagge.

Redaktionen anbefaler her en håndfuld udstillinger, som du ikke må gå glip af!

Den Frie Udstillingsbygning
25 jun – 5 sep Janaina Tschäpe & Ursula Reuter Christiansen: Das unheimliche
De to kunstnere præsenterer apokalyptiske landskaber, voldsomme mutationer, stærke identiteter og dragende portrætter gennem enorme malerier, omsluttende videoinstallationer og keramiske formater.

Rønnebæksholm
23 jun – 31 okt Bikubens udstillingspris Vision 2020: Soil. Sickness. Society
Udstillingsprojektet griber fat i et højaktuelt emne om, hvordan samfundets fokus på vækst sætter jorden og det nutidige menneske under massivt pres og skaber ubalance i sundhed og samfund. Løbende afholdes en lang række aktiviteter på og omkring Rønnebæksholm.

Skovhuset Kunst & Natur
26 jun – 29 aug Frejas Sal (Kultiverede landskaber og vilde haver)
Udstillingen tager fat på menneskets forhold til naturen, med et særligt fokus på kultiverede landskaber og drømmen om den vilde natur. På tværs af forskellige medier, tager syv kunstnere og kunstnerpar fat i samspillet mellem det naturlige og det kunstige, den vilde og den tilpassede natur.

Cecilia Grönberg & Jonas (J) Magnusson: Wetland Layers, 2017–2021.

Ebeltoft Kunsthal
24 jun – 20 aug Gruppeudstilling: Forvildning
Med udgangspunkt i Syddjurs’ iboende kvaliteter, de mange lag i det spektakulære istidslandskab og den tilhørende kulturhistorie, præsenterer den nystartede kunsthal værker af de kunstnere, som vil udstille i løbet af kunsthallens første toårige program.

Læsø Kunsthal
15 jun – 15 aug Firoozeh Bazrafkan: WOMEN
I udstillingen udforsker Firoozeh Bazrafkan, hvilket liv hun som kvinde kunne have levet, hvis hun var vokset op i sit fødeland Iran. I foto, film, tegninger og installation iscenesætter hun en række arketypiske kvinderoller, og præsenterer derigennem forskellige livsbaner i præstestyret, som man i Vesten hører meget lidt om.

Vestjyllands Kunstpavillon
26 jun – 18 jul Marie Raffn: an oval, a vowel, an e
I udstillingen kan du gå på opdagelse i en installation bestående af bøjede stålbånd med geometriske farvefelter i gips, som leder tankerne hen mod en rumlig, forstørret og fragmenteret tegning.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 25'

Facebook