Bogrevy: Vinterhøst I

Bogrevy: Vinterhøst I

Roulette Russes første udgivelse i serien Spor. Interview med Asger Dybvad Larsen. Foto: Finn Wergel Dahlgren

Vinterens boghøst er rig, hvad angår kunstbøger. Der er udgivelser om de mere etablerede kunstnere og om helt nye skud på stammen, og så er der dukket et nyt kunstforlag op, der sætter pistolen i tindingen på de helt unge kunstnere: Roulette Russe.

Forbløffende moderne
Tania Ørum & Thomas Hvid Kroman: Stig Brøgger’s Artists’ Books. Møller and Officin. 2 bind. En manuskriptversion, som omhandler perioden 1967-68/2016, og et bind med titlen WW med en af kunstnerens artist books fra 1968-78. I alt kr. 230,-

Skønt malerprofessor Stig Brøgger (f. 1941) ikke er helt ny mere, er det beundringsværdigt, at han fortløbende og uophørligt opfinder og udfordrer sig selv og dermed sit publikum med begavet, ny kunst. I krydsfeltet mellem popkunst, minimalisme og post-pop, ofte med approprierede billeder hentet fortrinsvis i massemedierne, skubber han hele tiden til kunstbegrebet.

Nu har Tania Ørum & og Thomas Hvid Kroman – førstnævnte er specialist i 1960’ernes avantgardekunst og sidstnævnte specifikt i kunstnerbøger, udgivet to publikationer, der undersøger Stig Brøggers mange kunstnerbøger.

Stig Brøggers Artist Books. Bogforsider. Pressefoto

De to forfattere konstaterer, at kunstnerbogen er en integreret del af Brøggers praksis, og at den, ligesom i tilfældet Tal R, Per Kirkeby og Asger Jorn, skal opfattes som en form for bærbar udstilling. Men den er også et lille laboratorium, som skal føre kunstneren frem til nye erkendelser. De to hæftelignende bøger viser en kolossal spændvidde i Brøggers praksis og et imponerende, kritisk engagement i tidens samfundsproblemer.

Tankeværker
Værk. Om Mogens Møllers kunst. Strandberg Publishing. 320 s. Rigt illustreret. Med tekster af Mogens Møller, Kasper Nefer Olsen, Peter Michael Hornung og Else Marie Bukdahl. Kr. 350,-

Billedhuggerprofessor Mogens Møller (f. 1934) har nu fået en bog med titlen Værk. Han tager selv ordet i begyndelsen og introducerer læseren til sin teori om skulpturens ”kontur, stof og center”. Den går i al korthed ud på, at den klassiske skulptur var organiseret omkring en kerne, der fastholdt massen i en helhed. Med Wiedewelt opløstes denne faste kerne gradvis, og med minimal art er kernen helt forsvundet. Således rustet kan vi gå om bord i bogens øvrige artikler.

Vi introduceres til samtlige Møllers værker – også de kendte i offentlige rum som Zodiac på Axeltorv, Guldkrukken på Paradisøen ved Randers og den ikke realiserede vandkunst til Sankt Annæ Plads, Kolossen O, der vakte så megen modstand i lokalmiljøet, at den blev taget af bordet igen. Måske dukker den op et andet sted?

Mogens Møller: Værk. Bogforside. Pressefoto

Filosoffen og digteren Kasper Nefer Olsen skriver lærd, men også medrivende om Møllers kunst, som han diskuterer ud fra en filosofisk og kulturhistorisk indfaldsvinkel. Hans artikel spænder over 18 associative punktnedslag. Peter Michael Hornung leverer en mere didaktisk, kunsthistorisk omvisning i Møllers omfangsrige oeuvre. Her følger vi kunstnerens udvikling og hører bl.a., at han var uddannet som klejnsmed, før han blev kunstner, at han i 1974 dannede Institut for Skalakunst sammen med Hein Heinsen og Stig Brøgger, og at han fra 1984 med en række værker af krukker skilte sig ud fra trekløveret. Krukken har siden været en gennemgående figur for Møller – lige dele beholder, livmoder og en form, der omslutter en hemmelighed.

Peter Michael Hornung leverer i øvrigt en klartskuende analyse af vandkunsten i Bibliotekshaven, Wiedewelt 1731: ”værket svarer os ikke og vi bliver derfor ikke færdige med det… I denne utilregnelighed hviler dens modernitet.” Hornung afholder sig fra at kritisere, han beskriver mere objektivt, selv om værket har været genstand for en del kritik bl.a. pga. dets skala og alvor i en fredfyldt have.

Else Marie Bukdahl skriver i bogens sidste artikel, at ”Mogens Møllers skulpturer og malerier og store udsmykningsprojekter… skaber et rum, der er uden faste grænser og en på forhånd fastlagt orden.” Bogen giver et godt og grundigt indblik i, hvor megen tænkning og læsning, der er nedfældet i den lærde Mogens Møllers kunst.

Russisk roulette
Asger Dybvad Larsen: Spor. 100 s. Illustreret. Forlaget Roulette Rousse. Kr. 105,- /14 Euro.

Roulette Russe er et nyt forlag, som lægger ud med publikationsserien SPOR. Serien redigeres af de to kunsthistorikere Marie Nepper og Victoria Marie Christiansen, som sætter pistolen i tindingen på en række unge, danske kunstnere. I den første udgivelse præsenteres Asger Dybvad Larsen (f. 1990), der har et lidenskabeligt mellemværende med maleriet, der for ham både er et arbejdsprojekt og et forskningsobjekt.

Vi kommer godt rundt om den lidt nørdede kunstner, hvis maleri opstår i en tæt dialog med anden kunst – specielt det konceptuelle og minimalistiske maleri i 1960’erne fra Lucio Fontana til Agnes Martin. Men også med materialeorienterede kunstnere fra hans egen tid som Martin Erik Andersen, Morten Knudsen til Sergej Jensen.

Med denne bog er der lagt op til en fin og lovende udgivelsesrække.

En skulpturpoetik
Mathias Dyhr: Skitse til en monografi. Roulette Russe. 64 s. kr. 65,-/9 Euro.

Fra samme forlag kan vi læse Mathias Dyhrs (f. 1991) ’monografi’. Dyhr udgør den ene halvdel af kunstnerduoen Mathias & Mathias. Den anden halvdel er Mathias Toubro. De to kunstnere dimitterede fra Kunstakademiet i 2016. I forbindelse med afgangen skrev Mathias Dyhr sin lille bog, som er 100 % tekstbaseret bortset fra hovedpersonen, vennen T’s skulptur Rebirth, der er præget på den hvide forside. Ud over en indgående beskrivelse af vennens skulpturer og arbejdspraksis, rummer bogen en beskrivelse af Kunstakademiets miljø i de år, de studerede der. Det er virkelig god læsning, for Dyhr skriver vidunderligt om kunstens væsen i almindelighed og T.s forførende og rørende skulpturer i særdeleshed. Ikke at forglemme om haven, der omgiver Kunstakademiets Billedhuggerskole, dens træer og buske og skønhed. Det er Paradisets have, skal man tro Mathias Dyhr, der således får ristet en rune over et sted og en tid, der for T og forfatteren nu er uigenkaldelig forbi. Man aner en gryende angst for at slippe den skønne kuvøse, Kunstakademiet: ”For hvad skal der dog egentlig ske med os?… I et samfund der ikke bryder sig om kunst?”

Åndsbolle eller geni?
Anders Bonnesen: Adgang på eget ansvar – Åndsbolle. Unselected Works 1996-2016. Med tekst på dansk og engelsk af Magnus Thorø Clausen. 464 d. Illustreret. Kr. 200,- Forlaget/tidsskriftet *[Asterisk].

Allerede i pressemeddelelsen noterer man sig den humoristiske approach: “Bogen er i alt for lille format og alt, alt for tyk”, står der minsandten under ”indvendinger”, der hurtigt modsiges af rosende ord som: ”Bogen er i et praktisk, håndterligt format, komprimeret som en ordbog eller et leksikon.”

Det er en rigtig fin bog. Også i udstyr. I sit indsigtsfulde efterskrift Åndsbollens fænomenologi redegør kunsthistorikeren Magnus Thorø Clausen sobert og klogt for Bonnesens kunstneriske metode, der handler om materialeoversættelser, mimetiske objekter, historiske modeller, tegnobjekter m.v. Bogen er en total omvisning i Bonnesens semiotiske, kulturkritiske og legende oeuvre. Overskuelig som – netop – et leksikon.

Kommentarer

Del artiklen

'Bogrevy: Vinterhøst I'

Facebook