Hvor fandt vi de bedste kunstoplevelser i 2023? Igennem hele året har kunsten.nu været i marken for at give feedback på de mange udstillinger rundt omkring i hele landet. Her er nogle af de udstillinger, der skabte størst begejstring hos vores anmeldere.
Den Frie Udstillingsbygning
Bad Timing – or How to Write History Without Objects
En kritisk udstilling med afsæt i historien om en kvindeudstilling fra 1920, hvis værker er forsvundet, og hvis kunstnere er gået i glemmebogen. Men i følge Ole Bak Jakobsen også en overbevisende og sanselig udstilling om fravær. “Det er en af den slags udstillinger, hvor det hele går op i en højere enhed, som det hedder med en konventionel vending, men som egentlig er en ret radikalt formulering. Og i hvert fald en sjælden forekomst”, skrev han i sin anmeldelse.
Læs anmeldelse: Bad Timing på Den Frie er en ‘umulig udstilling’, der til fulde lykkes med at gøre fraværet nærværende
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Larissa Sansour & Søren Lind: Tomorrow’s Ghosts
Mennesker tvinges ud til randen af eksistensen, når krige og naturkatastrofer rammer, men hvilke spor efterlader det på længere sigt? Det undersøgte udstillingen med “stor æstetisk, psykologisk og filosofisk kraft”, som det hed i Trine Rytter Andersens anmeldelse: “Det er super vedkommende, når kunstnere gør sig umage med at tænke ind i en ikke fjern fremtid. Den type mod har vi i ekstraordinært grad brug for i denne tid, hvor krige og klimakatastrofer truer os fra alle verdenshjørner”.
Læs anmeldelse: En af de smukkeste, mest foruroligende og relevante kunstoplevelser, jeg har haft meget længe
Kunsthal Charlottenborg
Jeremy Deller: Welcome to the Shitshow!
Matthias Hvass Borello var svært begejstret for denne udstilling og fremhævede Jeremy Dellers arbejde på flere fronter: “Med den ene hånd skaber han værker, der konfronterer en konform, kulturel og politisk elite, og med den anden skaber han værker, der skildrer og faciliterer en folkelig opstand og mobilisering. Man forlader udstillingen med både væmmelse over menneskets hovmod og genuin glæde over, hvad kunsten kan, når den formår at blive et redskab for folket”.
Læs anmeldelse: Jeremy Deller og kollektivets kraft
Holstebro Kunstmuseum
Kirsten Christensen. Drømmen rider forbi – det haster
80 årige Kirsten Christensen har fået fornyet opmærksomhed. Fortjent ifølge Trine Rytter Andersen. “Udstillingen er et udtryk for rettidig omhu overfor en kunstnersjæl af en sjælden karat”, skriver hun i sin anmeldelse, der også giver kunstneren følgende ord med på vejen: “På vejen mod støvets år opnår den vise en klarhed i sindet og en renhed i udtrykket, som tilsyneladende er i overensstemmelse med evnen til at bebo livet med lige dele alvor, glæde og lyst”.
Læs anmeldelse: Retrospektiv udstilling på Holstebro Kunstmuseum udviser rettidig omhu for Kirsten Christensen, der som 80-årig vedbliver at være vital og aktuel
Kunsthal Aarhus
Maryam Jafri: No Lithium, No Work
I sin udstilling sætter Maryam Jafri møder op mellem silikonebabyer, underbetalte kinesiske arbejdere, sexdukker, Kurt Cobain og reklamer for kondomer. Det handler om forbrugskulturens monstrøse sammenfiltring. Vores anmelder Ole Bak Jakobsen griner, men først og fremmest græder han.
Læs anmeldelse: Hvis ikke det var fordi, det medfører så meget lidelse, kunne jeg skraldgrine, så dumt er det!
Kunstforeningen Gl Strand
Tabaimo: Nest
“Kløende hænder, rensende vand og en baby, der bliver trukket ud af et næsebor. Tabaimos videoinstallationer i Gl Strand rummer ubehag, er sælsomme, sanselige, dybt dragende – og meget seværdige”. Sådan skriver Mette Haakonsen om udstillingen med den japanske kunstner, som blandt andet omhandlede det moderne livs bagsider, og som flere steder søgte at ophæve skellet mellem den illuderede og den fysiske verden.
Læs anmeldelse: Så længe vi øjner det indre og månens lys, er der håb
Louisiana Museum of Modern Art
Ragnar Kjartansson: Epic Waste of Love and Understanding
Udstillingen var ifølge Matthias Borello et katalog af skønne værker over menneskelig – og særlig mandlig – fejlbarlighed. “Det er for mig at se en kulturel forsoning, som Kjartansson tager os med på, hvor værket bliver et sted for en kærlig selvkritik, der ikke fordrer et opgør med kønnets koder, men en lindrende omfavnelse af tvetydighed, hvor overfladerne nænsomt kæles af og følelsernes universelle og eksistentielle forankring står blottet tilbage”.
Læs anmeldelse: Ragnar Kjartanssons tragikomiske performances om mandlig fejlbarlighed
Ringsted Galleriet
DIRT
Kristian Handberg var glad for denne ‘landbrugsudstilling’, med Kåre Frang, Søren Martinsen og Siska Katrine Jørgensen, som blandt andet bød på store modeller af bondegårdsdyr og en afstøbning af en traktor i svinefedt og korn. “Originale værker i velsmurt tematisk forbindelse”, mente Handberg, som også fremhævede, at en del af udstillingen skulle oplevelses på lokalmuseet – “endnu et opfindsomt træk ved udstillingen, som trækker tråde til den lokale sammenhæng”.
Læs anmeldelse: Landbrugsland med traktor af svinefedt og korn
O—Overgaden
Rasmus Myrup: Precoming
Med falliske fyrretræstykker, peberbøsser og anakronistiske runesten satte Rasmus Myrup LGBTQ+ emner på kunsthistoriepensummet i sin udstilling, “Rasmus Myrup slår et slag for de seksuelt marginaliserede, dem der førhen er blevet – og i en vis grad stadig bliver – sat udenfor indflydelse”, skrev Esther-Marie Beyer Carlsson. “Han viser, at det måske netop er den marginaliserede, der formår at betvinge sprogets marginer og udnytte dem til sin egen fordel. Myrup har fået øje på noget, som ikke alle ser, og det er en kæmpe styrke”.
Læs anmeldelse: Rasmus Myrup er i bogstavelig forstand vulgær – uden faktisk at være det
Nikolaj Kunsthal
Signe Heinfelt og Jo Verwohlt: Interference
Sune Anderberg har dårlige erfaringer med udstillinger af lydkunst, der lokker med disciplinens helt store modeord: sonifikationer. Altså manien med at oversætte naturvidenskabelige data til lyd for derigennem at gøre ofte uoverskuelige størrelser begribelige. Derfor takker han da også de højere magter i sin anmeldelse: “Så bidsk natur har sonifikationer sjældent, og det klæder i den grad udstillingen at tvinge sig ud af rollen som underdanig formidler og insistere på en musikalsk selvstændighed i de enkelte værker”.
Læs anmeldelse: Endelig et møde mellem lydkunst og videnskab, der ikke føles som en eftersidning
