I år handler det om land og landbrug på det kunstnerdrevne udstillingssted Ringsted Galleriet. Her præsenterer det kuratoriske udstillingsprogram LANDBRUGLAND en serie af udstillinger, hvor forskellige kunstnere bliver inviteret til at fortolke det danske landbrug i bred og præcis forstand.

Lokalet, hvor galleriet har holdt samtidskunstens fane højt i Ringsted igennem flere årtier, har tidligere huset et lokalt landbrugsmuseum. Og i en mindre by på Midtsjælland er landbrugslandet aldrig langt væk, så der er masser af betydning at spille op ad.

Til den første udstilling i programmet viste Astrid Svangren et stort værk, der i mere lyrisk form handlede biernes verden gennem ”paths of pollen”. Så gik Jonas Kjeldgaard Sørensen og Michael Boelt Fischer mere fortællende til værks i en sprælsk totalinstallation, der så tilbage på landbrugets historie som et folkeligt teater.

Nu til den tredje udstilling har Kåre Frang, Søren Martinsen og Siska Katrine Jørgensen skabt en virkelig god udstilling, hvor temaet både er yderst konkret og originalt fortolket.

Landbrugspanorama og spejling i mudret ler

De tre kunstneres værker tager plads ved siden af hinanden på en måde, der lader værkerne tale sammen uden at de overdøver hinanden i et lokale, der har lidt af det gamle værkstedspræg mellem murene.

Søren Martinsen er kendt som en maler med fokus på landskabet mellem kultur og natur. Til udstillingen her viser Martinsen et tre meter langt maleri med de store kornmarker som motiv. I denne store skala føres blikket ind over nyhøstede marker mod en fjern horisont. Det er storslået og yderst velkendt og kan ses som en måde at vise det smukke i omgivelserne samtidigt med, at det også handler om, hvordan det moderne landbrug gør hele naturen til en maskine og omfatter en meget høj del af Danmarks areal.

Det er uhyre godt udført og lader mere klassiske teknikker i landskabsmaleriet møde nye greb, hvorfor det da også heder Land/Skab som en kommentar til det overhovedet at lave et landskab i dag, hvilket værket besvarer med et klart ja.

Det ophængte maleri spejles i en ramme på gulvet, der er fyldt med et gulligt, mudret materiale. Det er rødler, der i løbet af udstillingen skal gå fra at være vådt til at tørre ud og danne sprækker og revner. En anden måde at arbejde med jorden på og lade den skabe et billede.

Husdyr under tegltag

At forme materialer og lade forskelligt materiale mødes går igen i alle udstillingens værker. Og det på en måde, som er ganske overraskende for den udstillingsbesøgendes øjne.

Kåre Frang lader store modeller af bondegårdsdyr, som man kender i mindre skala som børnelegetøj og i denne store skala fra terapi for demente, være sit materiale. Bare i sin størrelse er dyrene en overraskende og præcis illustration af temaet. De velkendte stiliserede husdyr har her fået et lille tag af tagsten lagt ovenpå. Er det en illustration af begrebet ”husdyr”, en kommentar til de menneskeskabte rammer eller en absurd sammenstilling af materialer?

Traktor afstøbt i svinefedt og korn

Mens Frangs værk er en form for bearbejdet readymade, der tager udgangspunkt i, at modeldyrene faktisk findes i forvejen, er processen frem mod Siska Katrine Jørgensens værk i sig selv tung og omfattende.

Landbruget hænger tæt sammen med maskiner og handler om at bearbejde et materiale til noget andet som en industri. Derfor har Jørgensen produceret et stort udsnit af en moderne landbrugstraktor i de materialer, landbruget selv producerer: korn og kød.

På en nærliggende gård har kunstneren foretaget en afstøbning af traktoren og heraf skabt den store skulptur i bygkorn og svinefedt. Det tager sig imponerende ud og igen er det landbrugsmæssige tema yderst konkret til stede, samtidigt med at udførelsen er af en slags, der vist aldrig er foregået før.

Der er altså god sammenhæng mellem værkerne, hvor titlens snavs går igen i alle værkerne, fra Martinsens rødler over de groft påførte sten på glasfiberdyrene til den store maskine af fedt og korn.

På overskuelig plads og indenfor en klar tematisk ramme er der variation i medier og udtryk. Og alle tre værker lægger op til umiddelbar oplevelse, mens der også er en del at tænke videre over.

Aflægger på lokalt museum

Udstillingen har også knopskudt til byens museum, Ringsted Museum og Arkiv. På det lille lokalmuseum, hvor udstillingerne i høj grad omhandler landbrugets betydning for by og land, har to af kunstnerne indsat yderligere værker.

Frang i samme serie som dyrene i galleriet, mens Martinsen har fået fat i objekter fra en meget omdiskuteret del af dansk landbug – bure fra en nedlagt minkfarm.

Burene er nu dekorativt opsat som et konkret skulpturværk med grids og lysvirkninger. Man finder også et par værker fra den foregående udstilling i LANDBRUGLAND i museets rum.

Det er endnu et opfindsomt træk ved udstillingen, som trækker tråde til den lokale sammenhæng.

Og mens værkerne i denne omgang er indslag indsat i museets samling, kunne det være interessant med værker skabt sammen med museets samlinger. Det vil forstærke det seværdige samspil mellem kunst og kontekst i Ringsted, som LANDBRUGLAND folder ud som et stærkt program af varierede og gennemtænkte udstillinger.