Byen sover

“Jeg har rejst mellem København og L.A. i mange år,” siger Hopping og rækker mig en oversigt over de udstillede værker, der spænder over både tegning, skulptur tekstil, og en L.A.-‘håndboldbane’ foldet i papir.

Herfra og derhen
“Jeg synes, det er underligt, når jeg møder danskere, der gerne vil forlade byen – tage til andre byer såsom Berlin og Paris. Altså, jeg ‘forstår’ det godt; man er jo ‘herfra’, så vil man gerne ‘derhen’. Men København har så meget at byde på.”

Spejl
Hoppings udstilling The Invisible City tager udgangspunkt i en skitse af den danske grafiker og tegner Palle Nielsen. Men skitsen står ikke alene. Gennem en fortolkning af forfatteren Italo Calvinos bog af samme navn prøver Hopping at skabe et ‘syret spejl’, der både portrætterer København, L.A. og selve det at portrættere.

Det lidt der er hans
“De fremmede steder er som et negativt spejl. Den rejsende genkender det lidt, der er hans, og opdager det meget, som han ikke har ejet og ikke vil få.” Sådan lyder et uddrag af en beretning fra Italo Calvinos bog De Usynlige Byer, og hvis man har læst bogen først, er det lidt lettere at forstå, hvad Hopping prøver.

Det man ikke ser
“‘Håndboldbanerne’ for eksempel er en spejling af, hvad jeg ikke ser i bybilledet her. København er så besat af at overdesigne det offentlige rum med henblik på ‘social udfoldelse’, men med meget simple indgreb ka’ man gøre meget,” forklarer han og tøver, inden han fortsætter:

Genspejlinger
“Men det handler egentlig mere om de genspejlinger, jeg ser i Palle Nielsens værker.” Hopping bliver lidt fjern, men lyser pludselig op og forklarer med fornyet intensitet i stemmen:

Drive
“Det er lidt det samme som filmen Drive. Den er ret besynderlig, hvis man er fra L.A., når man tænker på hvad der forgår i den film. Jeg sværger: han ser ikke L.A. – han bruger København som skabelon.” Hopping stiller sin øko-saft fra sig og kører hastigt en hånd gennem håret.

Bedstefarkørsel
“Du ved, den måde hovepersonen kører på; bedstefarskørslen med hænderne sådan her på rattet,” Hopping strækker sin arm frem foran sig og simulerer et tilbagelænet overhåndgreb, “det gør man kun i få områder af L.A.”

Københavniseret
“Hvis du ser hele måden, han bevæger kameraet på og så videre, så kan du genkende det fra de actionfilm, han har lavet her i København. Han har egentlig ‘Københavniseret’ L.A.’s gader. Og det kan jeg kun se, fordi jeg er fra L.A., men bor i København.”

Samme sekvens
“Så hvis du tænker over, hvad der foregår i det her show, så er det samme sekvens. Jeg fører samme dialog og lægger samme perspektiv over byerne. Altså Drive var ikke en inspiration for udstillingen, men den benytter samme greb.” Hopping peger på en lille skitse af Palle Nielsen og siger:

Palle Nielsen
“Alt udløber fra den der Palle Nielsen tegning. Hvis du bruger tid på at studere den tegning, vil du indse, at alt, der er her, kan spores tilbage til den. Og når du virkelig ser efter, kan du se, hvor langt Palle Nielsen var foran sin tid.”

Tid
Til en lidt for hurtig kommentar om at man måske ikke umiddelbart forstår forbindelsen mellem værkerne, bogen og Nielsen, når man går rundt på udstillingen, svarer Hugo overrasket og tørt: “Ja, altså man skal bruge tid på udstillingen.”