Det skal du se! uge 21

Det skal du se! uge 21

Tova Mozard: ILOVERUSS. Pressefoto, Nikolaj Kunsthal.

Skal pinseferien krydres med et strejf af kunst,  er der heldigvis masser af spændende oplevelser rundt omkring i landet. Her følger redaktionens anbefalinger til kunstudstillinger, der snart åbner, eller som netop lige er åbnet. Du kan også orientere dig i vores Art Guide.

Nikolaj Kunsthal
26 maj – 30 jul, Tova Mozard: Iloveruss
26 maj – 30 jul, Mikkel Carl: Truth is like Poetry
26 maj – 30 jul, Laurits Gulløv x Rebekka Elisabeth Anker-Møller: Wholes (platform)

Med baggrund i Hollywoods filmindustri undersøger Mozard hvad der sker, når kameraerne slukker, og vi er overladt til at skabe vores egne liv. I Truth Is Like Poetry, har Carl installeret en langsomt roterende spejlskive, der minder os om, at alt ikke nødvendigvis er, hvad det ser ud til at være. Endelig undersøger Wholes forholdet mellem isolation og samhørighed.

O—Overgaden
27 maj – 6 aug, Melanie Kitti
27 maj – 6 aug, Nanna Elvin Hansen

Kitti har skabt to nye værkserier: Den ene består af freskoer malet på tunge, skulpturelle overflader. Den anden er væghængte, bemalede gipsflader, der figurativt zoomer ind på den øvre menneskelige torso, halsen og nakken. Nanna Elvin Hansen arbejder i gråzonen mellem kunst og aktivisme: En film- og lydinstallation bygger på flere og længere researchophold omkring kvartsitminen Giemaš.

SMK – Statens Museum for Kunst
27 maj 20235 nov 2023, Barok – Ud af mørket

Drama og draperinger. Teater og trediveårskrig. Sanselighed og stærke følelser. For første gang nogensinde viser SMK en omfangsrig udstilling om barokken. I en sanselig udstilling med draperede forhæng og barokmusik præsenteres over 80 værker af europæiske kunstnere som Rembrandt van Rijn, Peter Paul Rubens og Margareta Haverman.

Shara Hughes. Pressefoto, Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
4 maj – 17 sep, Shara Hughes: Right This Way

Hughes’ værker er på én gang surrealistiske og abstrakte, indbydende og alarmerende, smukke og skræmmende. Deres dristigt sammensatte farver og skiftende perspektiver skaber dybe og drømmelignende landskaber.

ARoS Aarhus Kunstmuseum
27 maj – 22 okt, Annette Messager: Désirs désordonnés

Messager bruger almene materialer til at skabe surrealistiske værker iscenesat på teatralsk vis. Med fundne genstande, collage-elementer og intuitive tegninger skaber hun værker, der refererer til kunstneriske stilarter og bevægelser som surrealismen, dadaismen, det groteske og absurde samt det magiske.

Viborg Kunsthal
18 maj 202310 sep 2023, Jagt: Anette Abrahamsson, Stine Kvamm & Lykke Andersen

Kunstnerne udforsker deres fælles fascination af jagtkulturen gennem maleri, fotografi og en multimedieinstallation. Jagt peger på et af tidens mest presserende og omdiskuterede temaer; det komplekse forhold mellem mennesker, dyr og natur.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 21'

Facebook